Mærsk: Raterne på Asien-Europa-ruter når højeste niveau i et år

Udgivet den 27-07-2018  |  kl. 16:38  |  

Spotpriserne på containerfragt på den vigtige handelsrute mellem Asien og Nordeuropa er på det højeste niveau i et år.

Det viser rateindekset Shanghai Containerized Freight Index (SCFI), der bruges som indikator på rateniveauet for de store containerrederier som A.P. Møller-Mærsks Maersk Line.

Raterne på Asien til Nordeuropa steg i denne uge med 7,3 pct. til 926 dollar, og man skal dermed helt tilbage til uge 32 i 2017 for at finde et tilsvarende højt niveau.

Dermed fulgte prisen på Asien-Europa nogenlunde den generelle udvikling på containermarkedet, da det overordnede rateindeks Shanghai Containerized Freight Index steg med 8,8 pct. i den forgangne uge til 863,59.

Indekset er dermed ikke langt fra dette års top på 883,59 i starten af februar.

SCFI-indekset sammensættes på baggrund af spotprisen på fragt fra Shanghai til 15 destinationer i hele verden.

Asien-Europa-ruterne vægter 20 pct. i indekset og er blandt de vigtige ruter, da containerrederiernes allerstørste skibe kun kan sejle her.

Det skyldes, at containerskibene stikker så dybt, at mange havne ikke kan tage imod dem.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov

Tags:  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
20/09/19

 
7,91%
 
20/09/19

 
7,71%
 
20/09/19

 
4,22%
 
20/09/19

 
3,24%
 
20/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder