Mærsk skuffer i første kvartal - kortsigtede initiativer implementeres

Udgivet den 17-05-2018  |  kl. 08:40  |  
20180517083555396_org.jpg0Mærsk-regnskabet skuffer i første kvartal. Topchef er utilfreds på den korte bane. PR-Foto: Mærsk.3

A.P. Møller-Mærsk klarede sig værre end ventet i første kvartal. Resultaterne betegnes af Mærsk selv som utilfredsstillende, og ledelsen har søsat en række kortsigtede initiativer for at genskabe lønsomheden.

Det fremgår af regnskabet for første kvartal.

Administrerende direktør Søren Skou er utilfreds med de "kortsigtede" resultater og vil implementere initiativer for igen at skabe profitabilitet.

- I første kvartal af 2018 oplevede vi 30 pct. vækst i vores omsætning. Samtidig er integrationen af vores forretning godt i gang med en succesfuld start på sammenlægningen med Hamburg Süd og lukning af transaktionen af Maersk Oil i marts, der gav en gevinst på 2,6 mia. dollar.

- Imidlertid var vores resultater på den korte bane utilfredsstillende, især i den Ocean-relaterede del af vores forretning. Som svar på de nuværende udfordrende markedsvilkår implementerer vi en række kortsigtede initiativer, så vi igen bliver profitable, og vi fastholder vores guidance for 2018, siger Søren Skou i regnskabet.

Samlet fik transport- og logistikselskabet i første kvartal et driftsoverskud før af- og nedskrivninger, EBITDA, på 669 mio. dollar af de fortsættende aktiviteter, hvilket er en fremgang fra 638 mio. dollar i samme kvartal året før.

Resultatet var svagere end ventet, da analytikerne ifølge Ritzau Estimates havde ventet et driftsoverskud på 845 mio. dollar i kvartalet.

De to olieforretninger Maersk Drilling og Maersk Supply Service, som er sat til salg, indgår under posten ophørte aktiviteter, fordi de ikke skal indgå i det fremtidige Mærsk.

Nettooverskuddet af den fortsættende forretning lød i kvartalet på minus 220 mio. dollar. Til sammenligning havde analytikerne ventet et plus på 46 mio. dollar på denne post i perioden.

OVERSKUDDET SKRUMPER I OCEAN

Stigende enhedsomkosnitnger og opkøbet af det tyske rederi Hamburg Süd har mindsket overskuddet hos Ocean-divisionen i årets første kvartal.

Resultatet af primær drift før af- og nedskrivninger, EBITDA, steg marginalt til 492 mio. dollar i kvartalet, viser regnskabet torsdag morgen. I samme periode sidste år lød driftsoverskuddet på 484 mio. dollar, viser de genberegnede tal for divisionen.

Ocean-forretningen, der dækker over containerfragten til søs, består af rederierne Maersk Line og nytilkøbte Hamburg Süd, og derudover indgår otte havneterminaler, som bruges af selskabets egne rederier.

Logistikdivision, der går under navnet Logistics & Services, havde tilbagegang på bundlinjen i årets første kvartal.

Driftsoverskuddet før renter, skat samt af- og nedskrivninger lød på 23 mio. dollar i kvartalet. Overskuddet af driften var dermed lidt mindre end i samme periode af 2017, hvor resultatet endte på 32 mio. dollar.

Havne- og slæbebådsforretning, Terminals & Towage, leverede et lidt større driftsoverskud i de første tre måneder af 2018 sammenlignet med året før.

Divisionen leverede et driftsoverskud før af- og nedskrivninger (EBITDA) på 196 mio. dollar i første kvartal. I samme periode af 2017 lød driftsresultatet på 139 mio. dollar, viser genberegnede tal.

FORVENTNINGERNE FASTHOLDES

A.P. Møller-Mærsk fastholder forventningerne til 2018 og sigter dermed fortsat efter et driftsoverskud før af- og nedskrivninger, EBITDA, på 4-5 mia. dollar på den fortsættende forretning.

Analytikerne ventede til sammenligning et EBITDA-overskud for hele året på 4,6 mia. dollar inden regnskabet, mens Mærsk sidste år nåede et overskud på 3,5 mia. dollar.

Koncernen forventer desuden fortsat et investeringsniveau (CAPEX) på omkring 3 mia. dollar.

I forbindelse med regnskabet noterer ledelsen dog, at usikkerheden omkring forventningerne for helåret er øget som følge af geopolitisk usikkerhed og andre faktorer, der påvirker fragtrater, bunker-priser og valutakurser.

I forretningsområdet Ocean ventes der fortsat en organisk volumen vækst "en smule under" den estimerede gennemsnitlige vækst i markedet på 2-4 pct. i 2018.

Tabel over A.P. Møller-Mærsks regnskab for første kvartal af 2018:

Mio. dollar Q1 18 Q1 18 (e) Q1 17 FY 17*
Omsætning 9253 8761 7101 30.945
- Ocean 6810 - 4950 22.023
- Logistics & Services 1455 - 1378 5772
- Terminals & Towage 911 - 824 3481
EBITDA 669 845 638 3532
- Ocean 492 - 484 2777
- Logistics & Services 23 - 32 139
- Terminals & Towage 196 - 139 639
Nettoresultat** 2762 2248 253 -1164

(e) = medianestimater indsamlet af Ritzau Estimates fra op til 11 analytikere. Af de analytikere har seks oplyst deres anbefaling af aktien, og tre har en købsanbefaling, to har anbefalingen "neutral", mens en anbefaler "sælg/reducer".

* Opkøbet af Hamburg Süd indgår fra 1. december 2017.

** Indeholder de ophørte aktiviteter Maersk Drilling og Maersk Supply Service, der er sat til salg

*** En analytiker har specificeret nedskrivninger på 2,6 mia. kr. i den ikke-fortsættende forretning i første kvartal 2018

A.P. Møller-Mærsks forventninger til driften i 2018:

mia. dollar Ved Q1 18 Før Q1 Realiseret i 2017
EBITDA 4-5 4-5 3,5

/ritzau/FINANS

Charlotte Mackeprang

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,61%
 
15/10/18

 
0,40%
 
15/10/18

 
0,16%
 
15/10/18

 
-2,89%
 
15/10/18

 
-3,89%
 
15/10/18

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder