Mærsk: Vigtig spotrate viser bedste takter siden juni

Udgivet den 27-10-2017  |  kl. 11:07  |  
Maersk

Med det største spring siden slutningen af juni fik spotraterne på containerfragt fra Asien til Europa denne uge vendt mange ugers nedtur.

Raten, som er særlig vigtig for de største rederier såsom Maersk Line, MSC og CMA CGM, steg denne uge 9,3 pct. til 744 dollar per tyvefodscontainer (teu).

Det skriver branchemediet Journal of Commerce, der henviser til data fra Shanghai Shipping Exchange.

Spotprisen på verdens travleste handelsrute bryder dermed - for en stund - med de negative tendenser, der har gjort sig gældende i hele andet halvår.

Raten ligger dog fortsat 20 pct. under niveauet fra samme tidspunkt sidste år og 18 pct. under gennemsnittet hidtil i 2017.

SCFI opgøres af Shanghai Shipping Exchange og sammensættes på baggrund af spotprisen på fragt fra Shanghai til 15 destinationer i hele verden. Indekset bruges som indikator på rateniveauet for de store containerrederier.

Det samlede indeks, hvori ruterne mellem Asien og Europa vejer 20 pct., steg i denne uge med 8,0 pct. til 806,81 og er dermed steget tre uger i træk.

/ritzau/FINANS

Mathias Stigsgaard

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
20/09/19

 
7,91%
 
20/09/19

 
7,71%
 
20/09/19

 
4,22%
 
20/09/19

 
3,24%
 
20/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder