Mærsk/CEO: Holder stadig øje med gode muligheder for opkøb

Udgivet den 13-05-2020  |  kl. 10:52  |  

(Opdateres)

Coronakrisen står ikke til at forsinke A.P. Møller-Mærsks plan om at styrke selskabets landbaserede forretning.

Det vurderer Søren Skou, der er administrerende direktør hos Mærsk, på et pressemøde efter offentliggørelsen af regnskabet for første kvartal onsdag.

- Jeg tror, at det er med til at accelerere strategien, fordi vi er endnu mere overbeviste om, at vi har den rigtige strategi med hensyn til at fokusere på profitabilitet i Ocean og at bygge den landbaserede forretning op, siger han.

Ifølge direktøren kan den nuværende situation potentielt også skabe nye muligheder for Mærsk - blandt andet når det kommer til opkøb.

- Der er stort set ikke nogle aktiver, der ikke er blevet billigere, siger han med henvisning til den negative udvikling, der har ramt flere selskaber i kølvandet på coronapandemien.

Søren Skou fortæller, at Mærsk fortsat kigger aktivt efter gode muligheder for opkøb inden for den landbaserede forretning.

- Ja, det gør vi selvfølgelig, men det er klart, at lige her i andet kvartal så vil jeg gerne lige se, hvordan vi kommer igennem det. Vi lavede et opkøb af Performance Team, og vi tror på, at vi skal tilbage til at gøre mere af den slags, inden året er omme, siger han.

Mærsk annoncerede i februar i år købet af amerikanske Performance Team, der driver 24 lagerbygninger og en stor logistikforretning i USA. Det betød, at den danske transport- og logistikkoncern mere end fordoblede sin nordamerikanske lagerforretning på én gang.

/ritzau/FINANS

Cecilie Veile

Seneste nyheder

17:57 Europa/aktier: Regnskaber og nøgletal drejde markedet i negativ regning
17:42 Harboes Bryggeri er ved at skumme over efter ny prognose: Aktien rammer 2017-niveau
17:23 Torsdagens obligationer: Urovækkende USA-tal trak ranten op
17:09 Torsdagens aktier: Kun NKT og Carlsberg klarede sig i plus da USA-tal forstærkede nedtur
17:03 Harboes Bryggeri kommer med tidlig prognose: Ser mulighed for øget indtjening i 2024/25
16:34 Amerikansk medicinalkæmpe varsler nedskæringer - aktien falder til 2019-niveau
16:10 Flere bolighandler nærmer sig i USA
15:53 USA/åbning: Mismod på forhånd og nøgletal gjorde det hele meget værre
15:32 Investeringsstrateg: Tal fra USA kan næsten ikke være dårligere for aktier
15:08 Amerikanske renter i vejret efter uventet høj inflationsindikator
15:05 Valuta: Yen i svageste niveau overfor dollar siden 1990
15:01 Økonom ser amerikansk vækst bremse op - måske nok til rentenedsættelse i efteråret
14:49 Aktienedtur accelererer efter amerikanske nøgletal
14:34 Amerikansk økonomi vokser mindre end ventet
14:27 USA/tendens: Mismod frem mod åbning efter Meta-skuffelse
13:55 Mærsk-rederi før udskillelse: Vi skal være en aktie med markant udbytte
13:37 Svenske Alfa Laval er flyvende efter bedre end ventet ordrenindgang
13:22 Europa/aktier: Regnskabsnyt styrer markederne i minus
12:54 Vestas-konkurrenten GE Vernova får ordredyk på 40 pct. i første kvartal
12:29 Ringkjøbing LB's kundebase og udlånsoverskud afbøder rentemodvind, mener Danske