Mærsk/Jefferies: Kursmålet sænkes til 10.000 kr. fra 10.600 kr.

Udgivet den 09-09-2019  |  kl. 07:48  |  

Finanshuset Jefferies har skåret kursmålet for aktien i A.P. Møller-Mærsk til 10.000 kr. fra 10.600 kr.

Anbefalingen er fortsat "køb", viser data fra Bloomberg News.

- Mærsk-aktierne har været relativt stabile i år indtil videre. De holdes tilbage af eskalerede handelsspændinger og svagere markotal, hvilket udligner de positive effekter fra udskillelsen af energiforretningen med børsnoteringen af Maersk Drilling, et indledende aktietilbagekøbsprogram på 1,5 mia. dollar og en bedre end ventet omkostningspræstation, skriver Jefferies i en analyse.

I september 2016 besluttede A.P. Møller-Mærsk sig for at koncentrere sig om shipping og logistik med udgangspunkt i containerfart. Derfor blev de fire divisioner i oliesektoren sat på et sidespor.

Maersk Oil og Maersk Tankers blev siden solgt til henholdsvis olieselskabet Total og Mærsk-familiens investeringsselskab, A.P. Møller Holding, mens Maersk Drilling tidligere på året blev noteret selvstændigt på den københavnske fondsbørs.

Det lykkedes ikke A.P. Møller-Mærsk at skille sig af med den sidste af energiforretningerne, Maersk Supply Service. Koncernen meldte tidligere i år ud, at den i stedet vil arbejde på at forbedre indtjeningen i forretningsområdet, der kun fylder ganske lidt i den samlede forretning. Dermed betrager Mærsk udskillelsen af energiforretningerne for at være afsluttet.

Mærsks B-aktie faldt 0,5 pct. til 7610 kr. fredag, og siden årets start er aktien faldet 7 pct.

/ritzau/FINANS

Cecilie Veile

Tags:  Maintain❯  Research❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
20/09/19

 
7,91%
 
20/09/19

 
7,71%
 
20/09/19

 
4,22%
 
20/09/19

 
3,24%
 
20/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder