Møns Bank Q1: Højere nedskrivninger og lavere kursgevinst tynger

Udgivet den 16-05-2019  |  kl. 16:04  |  
Arkiv: Foto

Møns Bank formåede at øge sine indtægter i januar, februar og marts, men en større udgift til nedskrivninger og en lavere gevinst på kursreguleringer var medvirkende til, at banken kom ud med et mindre overskud end samme periode året før.

Det fremgår af bankens regnskab for perioden, der er offentliggjort torsdag eftermiddag.

Banken løftede i årets tre første måneder sine basisindtægter til 35,3 mio. kr. Samme kvartal i 2018 havde banken indtægter på samlet 34,4 mio. kr.

- Ses der bort fra ændringen af den regnskabsmæssige behandling af gebyrindtægter for dokumentudfærdigelse ved lånesager, som blev gennemført fra og med ultimo 2018, er nettorenteindtægterne på niveau med sidste år, lyder det i regnskabet.

Nedskrivninger på udlån udgjorde i perioden 1,5 mio. kr., mens at der på posten året før var en udgift på 0,4 mio. kr.

Møns Bank havde i kvartalet samlede kursgevinster på 3,8 mio. kr. mod 4,4 mio. kr. i samme periode af 2018.

- Kursreguleringen fordeler sig med en kursgevinst på obligationerne på 0,7 mio. kr., en kursgevinst på aktierne på 2,3 mio. kr. og en kursgevinst på valuta mv. på 0,8 mio. kr., fremgår det af regnskabet.

Den større udgift til nedskrivninger og den lavere kursgevinst var medvirkende til, at bankens overskud skrumpede ind til 8,0 mio. kr. i årets første kvartal fra 9,5 mio. kr. samme periode af 2018.

Møns Bank fastholder forventningerne til 2019 om et resultat før nedskrivninger på udlån, kursreguleringer og skat på 28-35 mio. kr. samt et resultat før skat i samme størrelsesorden.

Tabel over Møns Banks regnskab for første kvartal af 2019:

Mio. kr. Q1 2019 Q1 2018 FY 2018
Netto rente- og gebyrindtægter før modregninger 35,4 34,5 145,9
Resultat før nedskriv på udlån, kursreg. og skat (basisdrift) 7,5 6,7 35,3
Nedskrivninger 1,5 0,4 2,2
Resultat før skat 9,7 10,7 38,1
Nettoresultat 8,0 9,5 30,7

Møns Banks forventninger til 2019:

Mio. kr. Ved Q1 2019 Før Q1 2019
Resultat før nedskriv på udlån, kursreg. og skat 28-35 28-35
Resultat før skat 28-35 28-35

/ritzau/FINANS

Oliver Sønderbye Therp

Tags:  Report❯  Shares❯  main text❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,42%
 
13:09:01

 
6,49%
 
13:09:01

 
2,29%
 
13:09:01

 
2,19%
 
13:09:01

 
0,39%
 
13:09:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder