Mandagens aviser med Jyske Bank, Harboes og Genmab
BØRSEN
STORBONDE SENDT KONKURS PÅ TVIVLSOMT GRUNDLAG
Et af Danmarks største økologiske landbrug gik konkurs på begæring fra Jyske Bank. Vibygård Gods var belastet af en renteswap med Jyske Bank, der ifølge bankens beregninger åd egenkapitalen op. Eksperter kalder beregningerne forkerte. (Forside, side 6-7)
INVESTOR RASER OVER NY POLITIANMELDELSE I ELSELSKAB
Omstridte Velkommen A/S er blevet politianmeldt for anden gang på under et år af forbrugerombudsmanden. Storinvestoren har presset på for at skifte ledelsen ud. (Side 8)
HACKER LÆNSER ÅRETS RESULTAT I RAINS FOR 25 PCT.
Det er langt fra en enlig svale, siger ekspert, efter at modefirmaet Rains har mistet 7 mio. kr. ved hackerangreb. 1 mio. dollar lykkedes det hackere at få ud af Rains og ind på en konto i Hongkong. (Side 9)
CORONAKRISE SENDER BYGGEORDRER NED MED 13 MIA. KR.
Det professionelle entreprisemarked når ikke højderne fra 2019. Byggevirksomheder melder om langt færre ordre. (Side 10)
GRØN PROFIL FÅR OBLIGATION OP I TOPKLASSEN
Realkredit Danmarks grønne realkreditobligation er rykket op i bedste likviditetsklasse. Det er til gavn for både kunder og investorer. (Side 12)
FIBERKÆMPE I MASSIV VÆKST
Den vildtvoksende it- og fibernetkoncern Globalconnect omsatte for over 4 mia. kr. i seneste koncernregnskab. (Side 13)
CORONA SKABER FORNYET INTERESSE FOR KATASTROFEOBLIGATIONER
Cat bonds er en aktivklasse helt uafhængig af det finansielle marked. Coronakrisen har givet dem fornyet opmærksomhed. De har ifølge Schroders givet i gennemsnitligt årligt afkast på 6,9 pct. siden udgangen af 2001. (Side 18)
BERLINGSKE BUSINESS
KAPITALFOND TRODSER VOLDGIFTSAFGØRELSE OG AFVISER GRAM-ERSTATNING
En skandaleramt handel af det danske industriikon Gram endte i sidste uge med, at den sælgende kapitalfond, Procuritas, blev pålagt at betale en enorm erstatning til den købende kapitalfond, FSN Capital. Men det bliver der ikke noget af, fastslår Procuritas nu. (Forside, side 6-7)
17 ORD FRA ØLKONGE VISER KRISENS DYBDE I HARBOE
Generationsskiftet i Harboes Bryggeri er gået helt galt, og bryggeriets altdominerende person i årtier, Bernd Griese beskriver sidste års som "et turbulent år med store forretningsmæssige og ledelsesmæssige udfordringer og utilfredsstillende resultater". (Side 2)
FLERE KAN TAGE ARBEJDET MED HJEM - MEN DER ER VÅGNE ØJNE PÅ DERES PRODUKTIVITET
Danske topchefer er klar til at lade deres medarbejderne arbejde mere hjemmefra end tidligere. Men på mange arbejdsdage skal medarbejderne fortsat møde fysisk på arbejde. (Side 4-5)
FORSKNINGSPROJEKT SKAL GØRE SKIBSFARTEN CO2-NEUTRAL
A.P. Møller Fonden har givet 400 mio. kr. til at etablere et nyt og helt unikt forsknings- og innovationscenter, som skal finde løsningerne til at gøre skibsfarten CO2-fri i 2050. (Side 8-9)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
GULDFEBER HOS PRIVATE INVESTORER
Mange privatinvestorer har smidt forsigtigheden over bord og har benyttet de store aktieudsving under coronakrisen til at gå i markedet for første gang. Eksperter advarer om risiko og høje omkostninger. (Forside, side 6-7)
BLUE CAPITAL HAR KØBT EJENDOMME FOR 500 MIO. KR. AF REMA 1000
Erhvervsejendomsudbyder vil udleje 18 ejendomme på 15-års uopsigelige kontrakter. Projektet betegnes som usædvanligt, og det bedste markedet for ejendomsinvesteringer har set i mange år. (Side 4)
GENMAB I STARTBLOKKEN MED NY PARTNER
Det nye partnerskab med Abbvie om midler mod blodkræft udløste en overraskende stor up front-betaling. Det kan afspejle, at aftalen er meget ambitiøs, og at parterne har set meget lovende resultater fra de kliniske forsøg. (Side 10-11)
UNOTEREDE INVESTERINGER ØGER MULIGHEDERNE FOR AT FÅ ET AFKAST
Jagten på afkast betyder, at stadig flere pensionspenge kanaliseres til unoterede investeringer. Dermed følger skærpede krav til den løbende værdiansættelse, som Finanstilsynet netop har sat fokus på. (Side 12)
/ritzau/FINANS
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1189
- næste ›