Mandagens aviser med Vestas, Topdanmark og Nordea

Udgivet den 24-01-2022  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

CENTRAL DEL I REFORMAFTALE HÆNGER I EN TYND TRÅD

Ændringer af dagpenge for nyuddannede skal øge arbejdsudbuddet med 7950 personer. Det er det mest centrale element i den reformaftale, regeringen i fredags indgik med R, SF, DF og KD. Men S er bundet af et forlig om dagpenge fra 2015 med V, LA og K. (Forside, side 12-14)

CORONA SATTE BREMSEKLODSER PÅ 3'S VÆKSTDRØMME

Væksten er taget af for 3, der i årevis var hurtigløberen på telemarkedet. Corona udfordrer, siger topchef. (Side 4)

VESTAS OG KONKURRENTERNE KÆMPER MED HÅRD MODVIND

De store vindmølleproducenter kæmper med stigende omkostninger og flaskehalse, der lægger et stort pres på indtjeningen. (Side 8)

TOPDANMARK FORGYLDER INVESTORER MED MILLIARDER

"Ansvarlige lån" sikrer Topdanmark-aktionærer en udbytteudbetaling på 142 pct. af overskuddet i 2021. (Side 10)

AKTIECHEF SER RISIKO FOR STØRRE KORREKTION: USA ER MEST UDSAT NU

En større nedtur kan være undervejs på aktiemarkedet, vurderer aktiechef i Sampension, som dog fristes af danske aktier efter massive kursfald. (Side 18-19)

AKTIVE AKTIEFONDE HALTER EFTER DERES BENCHMARK

Afkasthistorikken taler for passiv forvaltning, men aktiv forvaltning kan ifølge Finansdanmark være en vigtig byggeklods. (Side 20)

BERLINGSKE BUSINESS

TRE FORSKERE KÆMPER FOR ANDEL I MILLIARDER FRA CORONAVACCINE

Tre regeringsansatte forskere fik et chok, da de så, at de ikke var blevet anerkendt som medopfindere af den banebrydende teknologi bag medicinalselskabet Modernas coronavaccine. Nu kæmper de for deres ret til opdagelsen. (Forside, side 8-9)

NORDEAS NYE FORMAND: KOMPROMISLØS KRISEKNUSER MED EN VIS CHARME

Briten Stephen Hester, der er indstillet som ny formand for Nordeas bestyrelse, kommer med tung erfaring fra finanssektoren og er ikke en mand, der viger uden om hvepsereder og hårde udfordringer. Briterne kender ham mest som manden, der ryddede op i landets største bank i kølvandet på finanskrisen. (Side 2)

SALG AF PARKEN KAN RUMME STORE FARER FOR FCK

Tidligere bestyrelsesformand og administrerende direktør i Parken Sport & Entertainment, Flemming Østergaard, er behersket begejstret over, at selskabet i den forløbne uge satte såvel nationalstadionet som de øvrige ejendomme til salg. (Side 10)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

MARKEDET FOR VIRKSOMHEDSHANDLER DRØNEDE AFSTED I 2021

Antallet af transaktioner med danske virksomheder steg ifølge en ny analyse med 73 pct. i fjor. (Forside, side 2)

RYANAIR HAR KURS MOD DANSK KONFLIKT

Forhandlingerne om overenskomst for Ryanairs ansatte på basen i Billund er brudt sammen. Bagved ligger store forskelle i kultur, interesser og forventninger, og der er langt til en løsning. (Side 4)

AKTIERNE RISIKERER AT FORTSÆTTE NEDTUREN

Den tætte sammenhæng mellem støtteopkøb og aktiekurser får aktieforsker Jesper Rangvid til at advare om, at kursdykket kan fortsætte. (Side 12-13)

JOHNSON & JOHNSON VIL HAVE SKJULTE VÆRDIER FREM I LYSET

Verdens største virksomhed inden for sundhed, der også er blandt de primære konkurrenter til en stribe danske, børsnoterede virksomheder, planlægger at splitte sig selv op i flere enheder. (Side 14-15)

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer