Mandagens obligationer: Renten bevægede sig op på øget risikoappetit

Udgivet den 11-02-2019  |  kl. 17:00  |  

Med en stort set tom kalender havde investorerne ikke ret mange input til deres handler mandag, og da markedsstemningen var overvejende positiv, gav det traditionen tro små rentestigninger på obligationsmarkedet.

Herhjemme lukkede den tiårige statsobligation med udløb i 2027 med en rente på 0,03 pct. Til sammenligning lukkede samme papir med en rente på 0,002 pct. i fredags, hvilket var det hidtil laveste renteniveau for den pågældende statsobligation.

Fra makrofronten havde investorerne ikke meget at se til på ugens første dag. Et af de få nævneværdige nøgletal kom fra Danmark i form af forbrugerpriserne, som ifølge Danmarks Statistik steg med 1,3 pct. på årsbasis i januar.

Derved er inflationen tiltaget, da årsstigningstakten for forbrugerpriserne måneden forinden var 0,8 pct.

- Inflationen er nu på det højeste niveau siden november 2017. Den store stigning er som udgangspunkt uventet. Vi havde ikke forudset, at så stort løft ville komme ud af det blå på en enkelt måned, skriver cheføkonom Niels Rønholt fra Jyske Bank i en kommentar.

Overraskelsen fra Danmarks Statistik kan betyde, at Jyske Bank skal kigge nærmere på sit seneste estimat om en inflation på 1,2 pct. i 2019.

- Måske skal vi nærmere kigge efter en inflation på 1,5-2,0 pct. i 2019. I så fald vil vi få den højeste inflation siden 2,4 pct. i 2012, skriver Niels Rønholt.

Den stigende inflation æder af danskernes reallønsfremgang, som dog stadig tegner til at kunne blive ganske pæn i år.

Jyske Bank ser mulighed for lønstigninger i den private sektor på 2,7 pct. i år, således at reallønsfremgangen - det vil sige lønstigningerne fraregnet inflationen - ender på omkring 1 pct.

/ritzau/FINANS

Dan Petersen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Close❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,05%
 
16/08/19

 
4,32%
 
16/08/19

 
3,97%
 
16/08/19

 
2,14%
 
16/08/19

 
0,70%
 
16/08/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder