Mandagens obligationer: Renterne kravlede op efter Syrien-angreb

Udgivet den 16-04-2018  |  kl. 17:00  |  

Det danske obligationsmarked var præget af udsalg mandag oven på weekendens angreb i Syrien, da en eskalering af konflikten udeblev.

Ud på eftermiddagen vendte stemningen, hvilket skubbede kurserne den anden vej, men samlet endte renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation 2 basispoint højere i 0,54 pct. efter at have ligget i 0,56 pct. ved åbningen.

- Man var i sidste uge bekymret omkring den eventuelle handelskrig mellem USA og Kina og Syrien-konflikten, men det er indtil videre ikke faldet så slemt ud, som man kunne frygte, siger Morten Hassing Povlsen, der er rentestrateg i Jyske Bank.

En koalition bestående af USA, Frankrig og Storbritannien angreb i weekenden et laboratorium og to militærbaser i Syrien.

Det var en reaktion på forrige weekends angreb med kemiske våben i den syriske by Douma, som Syriens præsident, Bashar al-Assad, beskyldes for at stå bag.

Ud over den geopolitiske situation fik investorerne mandag nyt om USA's økonomi. Detailsalget steg 0,6 pct. i marts, hvilket ifølge Bloomberg News var højere end den ventede stigning på 0,4 pct.

Derimod skuffede erhvervstillidsindekset Empire Manufacturing, da det i april faldt til 15,8 fra 22,5 i måneden før, mens økonomerne havde ventet 18,4.

/ritzau/FINANS

Aske Muff

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Close❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
16:50:02

 
0,00%
 
23:33:02

 
-0,78%
 
16:50:02

 
0,00%
 
23:33:02

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder