Mange bolighandler i februar - salget i marts bliver præget af corona

Udgivet den 20-03-2020  |  kl. 06:00  |  
Villa (Foto: Boligsiden.dk)

Foto: Boligsiden

Februar 2020 har været en god måned for salget af boliger. Nye handelstal fra Boligsiden viser, at hussalget er 17 procent højere end i februar sidste år, at der blev handlet 21 procent flere ejerlejligheder, og at antallet af solgte sommerhuse er steget 37 procent.

"Det er selvsagt flotte tal, men vi må også sige, at det nok er sidste måned i et stykke tid, at tallene er så overvældende. For corona kommer også til at sætte dagsordenen på boligmarkedet i de kommende måneder," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden.

De første indikationer på salget i marts viser dog, at handlen ikke er så påvirket, som man kunne frygte.

"Vi følger udviklingen på markedet tæt, og vi kan se på antallet af handler, der allerede er registreret i marts, at salget ikke er vækstet så meget, som det normalt gør i starten i marts, men det er stadig højere end sidste år. Der er altså ikke sket store skred. Dem der har været tæt på at købe, har måske kigget på nettet, set fremvisninger og været i beslutningsmodus i et halvt år. Nogle i endnu længere tid. Vi oplever, at netop de handler bliver fremskyndet nu," siger Birgit Daetz og uddyber:

"Det er en langsigtet proces at købe en bolig, og vi skal alle sammen have noget at bo i efter corona. Og dem, der nu afventer, kan meget vel vende tilbage til markedet, når krisen er ovre."

Ændrede finansieringsvilkår

Når køberne fremskynder deres bolighandler lige nu, sker det blandt andet, fordi det er blevet dyrere at finansiere et boligkøb. Kurserne på lånene med de meget lave renter er faldet i denne uge, og derfor er det blevet dyrere at optage et boliglån.

"Vilkårene for finansieringen af et boligkøb ændrer sig hurtigt i denne tid, og derfor er de købere, der er tæt på et køb, interesseret i at få afsluttet handlen nu. Det betyder ikke, at det er blevet dyrt at optage et boliglån. I et historisk perspektiv er renten fortsat meget lav og derfor stadig gunstig for køberne. Men på grund af den usikkerhed der er lige nu, er det en god ide for boligkøbere at vælge en model, hvor kursen på realkreditlånet er fastlåst," siger Birgit Daetz.

Marts-tal udkommer 21. april

Det er endnu for tidligt at sige, hvad corona kommer til at betyde for boligmarkedet på længere sigt, men den 21. april bliver vi lidt klogere, når Boligsiden offentliggør handelstallene for hele marts måned.

"Det er vigtigt at understrege, at boligmarkedet ikke er gået i stå på grund af den aktuelle sundhedskrise i Danmark. Ejendomsmæglerne derude har taget en masse forholdsregler, der gør, at det er muligt at se boliger digitalt og tale med sin mægler på skype, facetime eller lignende. Markedet er udfordret, men med hjælp fra digitale redskaber bliver der stadig handlet boliger i Danmark," siger Birgit Daetz.

Udvikling i handelsaktiviteten fra februar 2019-februar 2020:

Boligtype Antal handler i februar 2019 Antal handler i februar 2020 Ændring (i %)
Villaer og rækkehuse 3.588 4.196 17%
Ejerlejligheder 1.334 1.614 21%
Sommerhuse 574 789 37%

(Kilde: Boligsiden)

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

06:34 Nu er det Novo-konkurrents tur: Udsolgt af vægttabsmedicin flere steder i USA
06:34 JPMorgan-analytiker: Ingen grund til rentenedsættelser i USA lige nu
06:34 Carlsberg får løftet kursmålet med 12 pct. hos Morningstar
06:34 Ørsted træffer endelig investeringsbeslutning for Sunrise Wind
06:32 Asien: Japanske aktier stiger i regional handel uden ensartet retning
06:32 Valuta: Yen synker til 34 årig bund og katalyserer stærk verbal intervention
06:32 USA/T-bond: Succesfuld obligationssalg pressede renten tilbage til start
06:32 USA/lukning: Vendte rundt til minus - Nvidia trak ned, Tesla steg
06:30 Kalender med link - onsdag den 27. marts
17:55 Europa/aktier: Banker løftede Stoxx 600 i rekord
17:47 SP Group: Bestyrelsesformand køber aktier gennem selskab for knap 1,2 mio. kr.
17:14 Tirsdagens aktier: Genmab og banker trak op - Mærsk faldt efter broulykke i USA - KORR
17:10 North Media: Koncernchef sælger aktier for over 2,3 mio. kr. og udnytter optioner
17:09 Tirsdagens obligationer: Små rentefald efter dag med skuffende forbrugertillid i USA
17:03 Tirsdagens aktier: Genmab og banker trak op - Mærsk faldt efter broulykke i USA
16:24 Analysehus: Skibskollision i USA kan bringe genforsikring i spil
15:12 Valuta: Euro lettere styrket og yoyo i pundet
15:04 USA: Forbrugertilliden dykker overraskende
14:54 Amerikansk donutkæde stryger til vejrs efter aftale med McDonald's
14:42 USA/åbning: Trump Media stiger 42 pct. i børsdebut - og små indeksplusser fra start