Maskinfabrikken Samson, Tange vil købe J.O.S. Maskinfabrik - Oms. 24 mio. kr.

Udgivet den 16-09-1999  |  kl. 09:16  |  

København--16. september--NetPosten--Maskinfabrikken Samson, Tange har torsdag indledt forhandlinger med aktionærerne i J.O.S. Maskinfabrik om erhvervelse af samtlige aktier i selskabet, fremgår det af en fondsbørsmeddelelse.

En eventuel overdragelse vil blive gennemført med skæringsdato pr. 1. oktober 1999, hvorefter J.O.S. Maskinfabrik vil fortsætte som et helejet datterselskab af Samson, Tange.

J.O.S. Maskinfabrik beskæftiger sig primært med produktion af maskiner til udbringning af naturgødning, hvilket falder sammen med Samson, Tanges kerneområder. J.O.S. havde i sidste regnskabsår en omsætning på ca. 24 mio. kr. og et overskud efter skat på 0,4 mio. kr. I gennemsnit var der 25 ansatte.

Det er forventningen, at såvel omsætning som overskud kan fastholdes og forøges i fremtiden. Dermed forventes sammenlægningen som helhed at få en positiv effekt for koncernen, både resultat- og beskæftigelsesmæssigt.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder