Matas/CEO: Vores marginer ligger hvor de skal

Udgivet den 04-06-2014  |  kl. 09:47  |  

Matas er helt i top, når ledelsen sammenligner virksomhedens evne til at tjene penge på sine varer med sammenlignelige selskaber verden over. Derfor har selskabets administrerende direktør, Terje List, heller ikke ambitioner om at øge detailkædens EBITA-margin, der i regnskabsåret 2013/14 blev på 17,1 pct.

Den ventes at blive uændret næste år.

- Der ligger primært det til grund, at vi faktisk gør det rigtig rigtig godt. Hvis vi kigger på benchmarks og peergroups på globalt plan, så ligger vi helt i top. Det niveau, vi har, vil vi gerne holde. Og så vil vi gerne øge vores resultatudvikling gennem andre parametre. Det er ved at få mere gang i vores vækst og selvfølgelig også blive mere effektive på vores omkostninger, siger Terje List til Ritzau Finans.

Det bliver dog ikke i det netop påbegyndte regnskabsår, at omsætningsvæksten kommer til at tage fart. Faktisk ventes væksten i det sammenlignelige salg, like-for-like, at falde til 2-3 pct. fra de 3,4 pct., som Matas realiserede i 2013/14.

Regnskabsåret 2014/15 byder nemlig på den særlige udfordring for Matas, at der er færre kalenderdage for kædens butikker at holde åbent i.

- Det betyder rent faktisk i underkanten af et pct.point på væksten, siger Terje List.

Her spiller selskabets skæve regnskabsår ind. Det slutter nemlig 31. marts, og derfor er der stor variation i, hvor mange påskedage, hvert regnskabsår indeholder - nogle år er der ingen, andre år kan Matas nå at fejre to påsker i løbet af et regnskabsår.

Men ses der bort fra kalendereffekten, udvikler kædens vækst sig som planlagt, understreger direktøren.

- Da vi gik på børsen, sagde vi, at vi regnede med en vækst på 3-4 pct. frem mod 2016/17, og at væksten ville blive lidt mere afdæmpet i starten og forhåbentlig blive lidt højere i slutningen af perioden, og det er det billede, vi følger ret præcist, siger Terje List.

Selskabet regner med at tage markedsandele i den kommende tid, men hvor og hvor meget ønsker direktøren ikke at uddybe.

- Og så håber vi ligesom alle mulige andre, at den gradvise forbedring i forbrugertilliden, som vi trods alt ser også på et tidspunkt sætter sig i købsadfærd, lyder det fra Terje List.

/ritzau/FINANS

Sine Schack Vestergaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

06:32 USA/T-bond: Aktieappetit og obligationssalg pressede renterne op
06:32 USA/lukning: Rekord på rekord - Nasdaq for første gang over 20.000 point
06:30 Kalender med link - torsdag den 12. december
17:56 Elon Musk bliver første person med formue over 400 mia. dollar
17:54 Europa/aktier: Lille aktieoptur efter inflationstal fra USA
17:21 Kitkat-producents hovedaktionær rygtes at have afvist et bud fra Marabou-producenten
17:13 Onsdagens obligationer: Rentefald efter inflationstal fra USA blev neutraliseret
17:12 Onsdagens obligationer: Renter lidt ned trods lille stigning i inflationen i USA
17:04 Onsdagens aktier: Pandora og Bavarian dæmpede C25-fald anført af Vestas og Mærsk
15:59 Tørlastindekset Baltic Dry falder 4,3 pct.
15:57 Marabou-producents aktietilbagekøbsprogram giver smæk til mulig udkåren
15:46 USA/tendens: Sværvægtere trækker op i positiv aktiestart i New York efter inflationstal
15:19 Broadcom går grøn dag i møde efter rygter om AI-chipsamarbejde med Apple
15:04 Lovende inflationstal peger mod rentenedsættelse i næste uge vurderer økonomer
14:46 Hvidbjerg Bank ser lavere indtjening til næste år
14:44 USA/tendens: Aktiefutures et nøk op efter inflationstal og fokus på Macy's og GE Vernova
14:12 Marabou-producent annoncerer kæmpemæssigt aktietilbagekøbsprogram
13:56 Opec forudser den hidtil største reduktion i efterspørgslen i år
13:41 Vestas omlægger Isle of Wight-fabrik til produktion af landmøllevinger
13:26 Exxon Mobil øger investeringerne efter kæmpeopkøb