Matas/Nordea: Sænker til "sælg" efter regnskab

Udgivet den 23-08-2018  |  kl. 07:43  |  

Aktiemarkedet tog godt i mod onsdagens kvartalsregnskab fra Matas, men i Nordea er materialistkædens aktie langt fra inde i varmen. Banken sænker sin anbefaling til "sælg" fra "hold" og sætter et nyt kursmål på 51 kr., viser data fra Bloomberg News.

Matas-aktien steg onsdag med 10,2 pct. til 56 kr.

Regnskabet for første kvartal 2018/19 viste en beskeden omsætningsvækst til 843,8 mio. kr. fra 830,8 mio. kr., mens bundlinjen skrumpede en anelse til 70,8 mio. kr. fra 74 mio. kr.

Forventningerne til helåret blev fastholdt.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov

Tags:  Downgrade❯  Research❯  Shares❯ 

Relaterede nyheder