May viser vilje til at forlænge overgang efter EU-skilsmisse

Udgivet den 18-10-2018  |  kl. 10:15  |  

Briter, som drømmer om at slippe ud af EU så hurtigt som muligt, får et kedeligt signal fra premierminister Theresa May torsdag morgen.

May siger indirekte, at hun er åben for at forlænge perioden mellem briternes officielle skilsmisse 29. marts 2019 og den dato, hvor Storbritannien reelt er ude af unionen, hvis det skulle blive nødvendigt.

- Hvis der er et hul mellem overgangsfasen og det tidspunkt, hvor det fremtidige forhold er på plads, ønsker vi at være sikre på, at der ikke er en hård grænse mellem Nordirland og Irland, siger May på vej ind til et topmøde.

Der bliver kun tale om "nogle måneder", siger premierministeren, som understreger, at hun finder det usandsynligt, at det bliver nødvendigt at forlænge perioden.

Hun signalerer klart, at spørgsmålet om en forlængelse, der er blevet bragt op af EU's forhandlerhold, er i spil, og hun afviser det ikke. Men hun bekræfter heller ikke direkte, at hun har accepteret det.

- Jeg forventer, at overgangsperioden er slut med udgangen af december 2020, siger Theresa May.

EU har foreslået - eller tilbudt - en forlængelse på et år. Men det ønsker May ikke. Det slår hun fast.

I Storbritannien er premierministeren under pres fra mange for at klippe båndene til EU. Der forventes betydelig modstand, hvis hun skulle forsøge at forlænge det afhængighedsforhold.

/ritzau/

Ritzau

Tags:  Europa❯  Storbritannien❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,32%
 
21/08/19

 
7,61%
 
09:36:01

 
4,43%
 
21/08/19

 
2,54%
 
09:36:01

 
1,70%
 
09:36:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder