Medicinalgrossist dykker i formarkedet efter skuffende prognose
McKesson er onsdag i modvind på det amerikanske formarked efter en skuffende prognose.
Selskabet forventer i det skæve regnskabsåret 2020/21, der løber til og med udgangen af marts næste år, at nå en justeret indtjening per aktie på 13,95-14,75 dollar.
Analytikerne venter ifølge mediet Marketwatch, at selskabet tjener 15,42 dollar per aktie.
Prognosen er onsdag præsenteret i selskabets regnskab for kalenderårets første kvartal.
Her overraskede McKesson positivt med en justeret indtjening på 4,27 dollar per aktie mod ventet 4,10 dollar per aktie.
Selskabet forventer dog modvind i det nye regnskabsår på grund af coronaviruspandemien.
Aktien i McKesson, der medicinalgrossist, falder i formarkedet 3,9 pct. til 139 dollar.
/ritzau/FINANS
Tags: Shares❯ Udenlandsk selskab❯