Medie: Kina truede Færøerne for at sikre Huawei kontrakt

Udgivet den 10-12-2019  |  kl. 18:31  |  

Kinas ambassadør i Danmark, Feng Tie, afleverede ifølge Berlingske 11. november en klar besked til Færøernes landsstyre:

Hvis det færøske teleselskab Føroya Tele valgte det kinesiske selskab Huawei som leverandør af 5G-netværk, kunne Kina og Færøerne indgå en frihandelsaftale. Hvis ikke, kunne Færøerne glemme alt om en aftale.

Det fremgår af en lydoptagelse, erfarer Berlingske. Det fremgår ikke, om Berlingske har hørt lydoptagelsen.

Det kinesiske krav er ifølge den danske avis blevet fremsat for Færøernes udenrigsminister, finansminister og lagmand.

Lydklippet er i den færøske tv-station Kringvarp Føroyas besiddelse.

TV-stationen var mandag i sidste uge tæt på at benytte lydklippet i en nyhedsudsendelse, da der 22 minutter før udsendelse blev nedlagt fogedforbud fra retten i Torshavn mod at bringe optagelserne.

Optagelsen er derfor ikke tilgængelig for offentligheden.

Ifølge Berlingske fremgår det af lydklippet, at den færøske lagmand, Bárður Nielsen, afviste at blande sig i, hvem Føroya Tele valgte som leverandør.

Avisen skriver videre, at det i samtalen på lydklippet fremgår, at det danske udenrigsministerium har nævnt for landsstyret, at det ifølge Forsvarsministeriet ville være bedst ikke at vælge Huawei som leverandør af et 5G-netværk.

Brugen af Huawei som leverandør af 5G-netværk er de seneste år blevet en politisk betændt sag. USA har anklaget Huaweis udstyr for at have "bagdøre", som den kinesiske regering kan benytte sig af.

Derfor forsøger USA at få alle sine allierede til at undgå at bruge Huawei til kritisk infrastruktur.

Blandt andet har regeringerne i Storbritannien og Tyskland varslet eller foreslået lovgivning, der skal holde Huawei fra blandt andet 5G-netværk og andre omfattende dele af infrastrukturen i de lande.

I Danmark har TDC droppet Huawei og laver sit 5G-netværk med Ericsson i stedet.

Huawei har afvist den amerikanske kritik, og selskabet hævder også at være uafhængigt fra den kinesiske regering.

Berlingske har ikke kunne få en kommentar fra den kinesiske ambassade til sin historie om indholdet af lydklippet.

/ritzau/

Redaktion

Tags:  Kina❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Unibrew bragede i vejret i fladt marked
17:42 Trifork-aktionærer vedtager mindre navneændring
17:16 Stoltenberg: Nato enes om at sende mere luftværn til Ukraine
17:06 Unibrew lægger knap 4 mia. kr. til markedsværdi efter største stigning i 15 år
17:04 Fredagens obligationer: Bekymring og rentefaldt vendt til lettelse og rentestigninger
17:03 Fredagens aktier: Unibrew i hovedrollen med største stigning i 15 år efter opjustering
16:42 Amerikansk Widex-chef kan godt se sig i VA igen - men ingen beslutning truffet
16:34 ECB-medlem: Europa kan trykke på renteknappen før USA men forskellen vil kunne mærkes
16:23 American Express tiltrækker kvalitetskunder og slår forventninger i første kvartal
15:57 Ørsted indgår endelig aftale med partner om køb af resten af amerikansk vindprojekt
15:46 USA/åbning: Netflix falder tungt i blandet amerikansk aktiestart
14:18 USA/tendens: Futures retter sig efter store fald tidligt fredag - Netflix i fokus
13:05 Procter & Gamble tjente mere end ventet men skuffer med salget
13:03 Valuta: Usikkerhed styrker schweizerfranc - og yoyo i euro-dollar
12:20 Europa/aktier: Unibrew og L'Oreal til tops i konfliktfyldt aktiemarked
11:56 Obligationer/middag: Bekymringer for situationen i Mellemøsten bag beskedent rentefald
11:44 Aktier/middag: Unibrew i vejret og positiv afsmitning på Carlsberg i negativt aktiemarked
11:37 Unibrew ser fortsat flad volumenvækst trods god start på året
10:25 Unibrew er foran planen: Produktionen i nytilkøbte bryggerier er kommet op i gear
09:45 Iransk embedsmand efter muligt angreb: Ingen planer om gengældelse