Medie: Lundbeckfonden undersøger muligheden for at sælge eller børsnotere Falck

Udgivet den 18-10-2024  |  kl. 17:06  |  

Redningstjenesten Falck kan stå over for at blive solgt eller børsnoteret.

I hvert fald undersøger ejerne, der både tæller Lundbeckfonden og Lego-familiens Kirkbi, de fremtidige muligheder for selskabet.

Det skriver Bloomberg News på baggrund af unavngivne kilder med kendskab til sagen.

Bliver det aktuelt, ventes selskabet at blive værdisat til omkring 1,5 mia. euro, hvilket svarer til lige over 11 mia. kr.

Ifølge Bloomberg News har ejerne afholdt møder med potentielle rådgivere, der skal undersøge mulighederne for selskabet, herunder frasalg eller selvstændig notering. Samtalerne er lige nu på et indledende stadie, og ejerne kan også ende med at holde fast i deres ejerandele, lyder det fra kilderne.

Lundbeckfonden er den største - og kontrollerende - ejer med 58 pct. af aktierne i Falck. Hertil har Kirkbi, der er Lego-familiens investeringsselskab, en andel på 28 pct. Tryghedsgruppen, som er hovedejer af Tryg og Trygfonden, sidder på 14 pct.

Hverken Lundbeckfonden, Kirkbi eller Falck har ønsket at kommentere historien over for Bloomberg News.

Det danske selskab driver 3000 ambulancer i samlet 11 lande. Hertil kommer brandbekæmpelse og redningstjenester.

Falck har tidligere været børsnoteret, men blev pillet af børsen tilbage i 2005 efter ti år, da ATP samt Nordic Capital overtog selskabet, skriver Bloomberg.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Seneste nyheder

17:39 Europæiske naturgaspriser falder for femte dag i træk
17:04 Tirsdagens aktier: Bankaktier i top på udskudte regler - Ørsted og Novo fulgte med
17:00 Tirsdagens obligationer: Stille dag på kontoret - renten stod i stampe
16:49 Tesla-aktien styrtdykker: Markedsværdi under 1000 mia. dollar
16:18 Banker fører an på positive aktiemarkeder i Europa: Nye kapitalregler kan blive udskudt
15:49 Nordfyns Bank ramte lidt under midten af prognosespænd
15:44 USA/åbning: Uens trav på Wall Street - Hims & Hers i dybt fald
15:11 Boozt vil flytte hovedkontor fra Malmø til København
14:43 Aarsleff er klar til at indtage Færøerne efter godkendt opkøb
14:00 Novos ærkerival har stort lager af vægttabspille mere end et år inden mulig lancering
13:18 USA/tendens: Nvidia, Trump og fedme i fokus i ventet rød start
13:16 Novo-konkurrent sænker priserne for storsælgende vægttabsbehandling
12:17 FLSmidth skal levere mineudstyr til Indien
11:55 ECB's Nagel opfordrer kolleger til at droppe rentespekulationer til offentligheden
11:52 Europa/aktier: Danske selskaber i europæisk top hvor nervøsiteten fortsat truer
11:33 Aktier/middag: Novo og Zealand driver grøn stime mens Ørsted fortsætter op på opkøbsrygter
11:12 Obligationer/middag: Renten tilbage i startblokken - amerikansk forbrugertillid i vente
10:24 Danske Bank ser bekymringer om Novos tab af markedsandele som overgjort
09:17 Aktier/åbning: Bavarian, Ørsted og Novo topper grøn åbning
09:10 Jyske Bank får hævet kursmålet af Danske Bank før regnskab