Merkels allierede i CSU lider historisk nederlag i Bayern

Udgivet den 15-10-2018  |  kl. 06:34  |  

Bayerns konservative CSU fik omkring 35,5 procent af stemmerne ved søndagens delstatsvalg, viser valgstedsmålinger ifølge ZDF.

Det er som ventet en historisk tilbagegang til det kristelige demokratiske parti, der er søsterparti til forbundskansler Angela Merkels CDU.

CSU fik ved valget for fem år siden knap 48 procent. Det er kun sket en gang tidligere siden 1962, at partiet ikke har absolut flertal i delstatsparlamentet i München.

- Det politiske jordskælv skete i Bayern, men der vil være efterrystelser her i Berlin ... Der vil blive talt mere og mere om Merkel-æraens afslutning, siger Fred Kempe, som leder tænketanken Atlantic Council i Washington.

Det indvandringsvenlige miljøparti De Grønne blev nummer to med 19 procent af stemmerne. Det stærkt højreorienterede og indvandringskritiske parti Alternative für Deutschland, AfD, blev nummer tre og fik 11 procent.

CSU's tilbagegang ventes først og fremmest at forstærke stridighederne mellem CSU-lederen, Horst Seehofer, og Merkel.

Seehofer har ført en bitter og delvist skjult magtkamp med Merkel, siden forbundskansleren i 2015 besluttede at åbne de tyske grænser for over en million flygtninge og migranter.

Seehofer er indenrigsminister i Merkels forbundsregering. Den består af de kristelige demokrater i CDU og CSU samt det tyske socialdemokrati, SPD.

Merkel-regeringen har to gange været tæt på et sammenbud. Både som følge af stridigheder om indvandring og en skandale om Tysklands tidligere efterretningschef Hans-Georg Maassen.

Lederen af den socialdemokratiske parti SPD, Andrea Nahles, siger uden at nævne Merkel, at De Kristelige Demokrater har ført en dårlige valgkamp.

- Det er åbenlyst, at der nu må ske forandringer, siger hun.

Valgstedsmålinger viser, at den lokale borgerlige liste De Frie Vælgere står til at få 11,5 procent, mens SPD står til at få 9,5 procent. Det liberale FDP står til at få 5,0 procent.

Bayern er Tysklands største delstat og har omkring 13 millioner indbyggere. Delstaten ville være eurozonens sjettestørste økonomi, hvis området var et land.

- CSU har mistet evnen til at holde Bayern samlet med sin blanding af modernitet og tradition - "Laptops og Lederhosen".

- Partiet var tidligere vant til at vinde vælgere på både højrefløjen og venstrefløjen, men nu taber det terræn, fordi det har mistet kontrollen over midten som følge af striden med Merkel og CDU.

Sådan sagde Manfred Güllner fra meningsmålingsinstituttet Forsa ved valgkampens afslutning.

/ritzau/

Ritzau

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,67%
 
19/07/19

 
3,78%
 
19/07/19

 
3,58%
 
19/07/19

 
3,35%
 
19/07/19

 
1,07%
 
19/07/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder