Microsoft frygter misbrug af ansigtsgenkendelse

Udgivet den 13-09-2019  |  kl. 18:44  |  

Microsoft har afvist ønsker fra regeringer, der ønsker at få software til ansigtsgenkendelse.

It-selskabet frygter, at det vil blive misbrugt, og man vil aldrig sælge teknologien, hvis den indgår i overvågning.

Det siger Brad Smith, der har titel af præsident og juridisk topchef i det amerikanske selskab, i et interview med nyhedsbureauet Reuters.

- Vi vil ikke sælge tjenester med ansigtsgenkendelse noget sted i verden, hvor formålet er overvågning, siger han.

Microsoft har opfordret til stærkere regler for teknologien bag ansigtsgenkendelse.

Ansigtsgenkendelse bruges i Kina til at følge og udspionere etniske minoriteter. Det har i særlig grad været brugt mod de muslimske uighurer.

Men teknologien bruges også af myndighederne på en lang række andre områder til at styre borgernes adfærd.

Smith går ikke så langt, at han vil have forbud mod teknologien. Microsoft mener selv, at dets teknologi holder sig inden for nogle rimelige rammer.

Men regeringer bør handle hurtigere for at opstille regler for brugen af ansigtsgenkendelse, mener han.

/ritzau/

Redaktion

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Svenske banker trak ned - dyk i amerikanske olielagre sendte indeks i fald
17:04 Onsdagens aktier: DSV trak markedet i rødt med Novo - GN i plus for fjerde dag
17:00 Onsdagens obligationer: Renten endte i højeste niveau i år - steg på øget risikovillighed
16:39 USA: Olielagre tager markant og overraskende dyk
16:08 Lego-rival stiger massivt oven på regnskab
15:42 USA/åbning: Tesla tager teten i grøn åbning med masser af regnskabsnyt
15:12 Cbrain fastholder forventningerne - første kvartal er på linje med planerne
14:40 Boeing har luft under vingerne efter mindre end ventet negativ pengestrøm
13:51 USA/tendens: Tesla speeder op før åbning i ventet grøn onsdag
13:08 Valuta: Yen nær interventionsniveau
12:26 Europa/aktier: Svenske banker sender sektor ned - chipaktier i optur i positivt marked
11:44 Obligationer/middag: Renten stiger ekstra efter tyske tal
11:35 Aktier/middag: DSV og bankerne får høvl - Novo er med til at trække i rødt
10:37 Topchef: DSV har taget markedsandele på tværs af forretningen
10:18 Tyskland: IFO-indekset slog forventningerne klart i april
10:03 DSV-aktien falder tungt: Skuffelse over aktietilbagekøb og indtjening vurderer analytiker
10:02 Tyskland: IFO-indekset slog forventningerne klart i april
10:01 Topchef i Ringkjøbing Landbobank: Pres på enkelte kundegrupper trods stærk kreditkvalitet
09:39 Danske bankaktier dykker efter skuffende regnskaber fra Handelsbanken og SEB
09:22 Ringkjøbing Landbobank-topchef: Kurs mod toppen af prognosen efter stærkt kvartal