Minegigant er stødt på komplikationer i salg af diamantimperium

Udgivet den 18-07-2024  |  kl. 11:32  |  

Minegiganten Anglo American vil sænke sin produktion af diamanter, da industrien fortsat er presset.

Det kan dog komplicere det amerikansk-britiske selskabs ambitioner om at frasælge diamantimperiet De Beers, skriver Bloomberg News.

Anglo American offentliggjorde i maj i år, at minegiganten vil omstrukturere sin forretning. Omstruktureringen var foranlediget af et købsforsøg fra konkurrenten BHP Group for 49 mia. dollar, som dog blev afvist.

Som led i omlægningen af selskabet vil Anglo American enten udskille eller helt sælge De Beers, opdele sin platinforretning og frasælge sine kulminer.

Det kan dog blive en vanskelig affære at få gennemført frasalget af de ønskede områder, da flere af dem døjer med udfordringer og tidligere episoder, der kan stå i vejen for et salg.

Blandt andet har Anglo Americans største kulmine i Australien været ramt af både brand og en eksplosion, mens efterspørgslen på diamanter kun er nedadgående, hvilket ikke ligefrem får potentielle købere til at stille sig i kø. Heller ikke platinsalget går som ønsket.

Hvad angår diamantmarkedet, vil Anglo American derfor ifølge Bloomberg News hellere vente, til markedet har forbedret sig, da minegiganten er af den holdning, at De Beers' pris bør afspejle diamantimperiets status.

Anglo American sænkede i april sine forventninger til diamantproduktionen til et niveau på 26-29 mio. karat. Selv om prognosen ikke er skruet ned på ny, kan en yderligere nedjustering være på vej.

- Med højere lagerbeholdning end normalt (...) og en forventning om en langtrukken bedring ser vi derfor aktivt på muligheder for vores partnere til yderligere at reducere produktionen for at begrænse kapital og bevare kontanter, oplyser Anglo American ifølge Bloomberg News.

De Beers sidder ifølge hjemmesiden Statista på den næststørste bid af markedet for diamanter med en andel på 29 pct. Kun det russiske selskab Alrosa sidder med sine 30 pct. på mere.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Rekorden holdt trods massiv nedtur til Ambu
17:29 Ambu taber knap 6 milliarder i børsværdi efter bekymring om vækstudsigterne
17:18 Pandora-aktien lukker ugen rekordhøjt efter 12 dages optur
17:08 Fredagens aktier: Ambu blev rundbarberet og lagde låg på C25
17:02 Fredagens obligationer: Lovende inflationstal fik opmærksomhed i stille marked
16:53 Baltic Dry-indekset falder 0,7 pct. fredag
16:49 Baltic Dry-indekset stiger 4,1 pct. torsdag
16:10 USA: Michigan-indekset steg lidt mindre end ventet i endelig opgørelse
15:44 USA/åbning: Teknologiaktier går til vejrs - rygter løfter Intel
15:02 Parkens FCK får spansk og tyrkisk modstand i Conference League
14:45 Freetrailers vækststrategi giver pote i rekordregnskab - aktien suser i vejret
14:37 Den amerikanske centralbanks foretrukne inflationsmål overrasker positivt
14:11 USA/tendens: Plusser på vej med fokus på Dell, Intel og kerneinflation
14:03 Ambu taber over 5 milliarder i børsværdi efter bekymring om vækstudsigterne
13:04 Europa/aktier: Vigtigt indeks sætter rekord trods heftig nedtur til Ambu
12:49 Mærsk-skib i kollision i Australien: To personer er kommet til skade
12:21 Føroya Banki opdaterer de finansielle målsætninger i ny 2026-strategi
12:09 Obligationer/middag: Afdæmpede inflationstal fra eurozonen holder trykket på renterne
12:05 Aktier/middag: Ambus kurslussing tager til i styrke efter vækstbekymringer
11:30 Forbrugerne i eurozonen genvinder købekraft efter laveste inflation i tre år påpeger chefanalytiker