Monberg & Thorsen A/S - Årsrapport 2018
Monberg & Thorsens bestyrelse har på sit møde i dag godkendt årsrapporten for 2018
Årets resultat 2018
Monberg & Thorsen A/S realiserede et underskud efter skat på 278,4 mio. kr., hvilket er i overensstemmelse med de seneste forventninger oplyst i kvartalsmeddelelse for 3. kvartal 2018. Der stilles ikke forslag om udbytte for 2018.
MTH GROUP realiserede en omsætning på 6,8 mia. kr. mod 7,6 mia. kr. i 2017 og et driftsresultat før særlige poster viser et underskud på 547 mio. kr. mod et overskud på 176 mio. kr. i 2017. Resultatet er på niveau med de senest udmeldte forventninger. For detaljerede oplysninger herom henvises til den netop udsendte fondsbørsmeddelelse nr. 3, hvor vi har offentliggjort MT Højgaard A/S' årsrapport for 2018.
Forventninger til 2019
For 2019 forventer MTH GROUP en omsætning på omkring 7,0 mia. kr. og et resultat af primær drift (EBIT) i niveauet 75 mio. kr.
Monberg & Thorsen A/S´ andel udgør 46 % af MTH GROUP´s resultat efter skat og minoritetsinteresser. Herfra går driftsomkostningerne i Monberg & Thorsen A/S, som forventes at være i niveauet 4 mio. kr., hvortil der eventuelt kommer yderligere omkostninger i forbindelse med de afgivne indeståelser og garantier ved salg af Dyrup A/S samt transaktionsudgifter i forbindelse med den planlagte fusion.
Monberg & Thorsen A/S planlægger at fusionere med Højgaard Holding A/S. Det konsoliderede selskabs resultatforventninger for 2019 vil først blive endeligt meldt ud efter fusionens gennemførelse og forventeligt først i forbindelse med halvårsregnskabet for 1. halvår 2019. Fusionen vil blive behandlet efter overtagelsesmetoden og konsekvenserne regnskabsmæssigt i form af købesum og købesumsallokering m.v. vil derfor først kunne opgøres endeligt efter fusionens gennemførelse. Datoen for den endelige vedtagelse af fusionen vil regnskabsmæssigt være overtagelsesdatoen.
Årsrapporten for Monberg & Thorsen A/S er offentliggjort via Nasdaq Copenhagen, og den er tilgængelig på Monberg & Thorsens hjemmeside www.monthor.dk.
Henvendelse vedrørende denne meddelelse kan rettes til Morten Pedersen på telefon +45 21 86 7254.
Denne meddelelse foreligger på dansk og engelsk. I tvivlstilfælde er den danske udgave gældende.
MONBERG & THORSEN A/S
CVR-nr. 12 61 79 17
LEI 529900NA1V21KR5S7498
Ringager 4C 2. th.
2605 Brøndby
Vedhæftet fil
Meddelslse_4_20190221_Regnskab_MT_2018_DK
\Hugin