MSC lægger afstand til Mærsk som verdens største containerrederi

Udgivet den 03-01-2024  |  kl. 09:16  |  
Arkiv: Foto

A.P. Møller-Mærsk måtte for to år siden se sig overgået af MSC som verdens største containerrederi og det danske selskab er ikke i nærheden af at generobre tronen - nærmere tværtimod.

Det står klart efter en ny opgørelse fra analysehuset Alphaliner, der viser solid vækst hos MSC over det seneste år.

MSC, der både er konkurrent og alliancepartner for Mærsk, har over det seneste år tilføjet lige over 1 mio. teu, der er enheden for en tyvefodscontainer, til kapaciteten. Dermed står MSC også for knap halvdelen af den globale flådevækst, der samlet var på 2,1 mio. teu fordelt på 271 skibe.

Italiensk-schweiziske MSC har dermed aktuelt en kapacitet på 5,6 mio. teu, som svarer til en vækst på 22 pct. for rederiet det seneste år. Til sammenligning er Mærsks kapacitet på 4,1 mio. teu efter en tilbagegang på 2,7 pct. det seneste år.

Dermed er afstanden mellem de to rederier også øget markant i årets løb.

På tredjepladsen over verdens største containerrederier finder man franske CMA CGM, der råder over en kapacitet på 3,6 mio. teu efter en vækst på 5,4 pct. det seneste år.

Det betyder også, at det franske rederi haler ind på Mærsk, og det gælder særligt, hvis man også inddrager mængden af kapacitet, rederierne står til at få tilført, skriver Alphaliner.

- Da Mærsk har en ret beskeden ordrebog på 37 skibe og 458.000 teu, kan selskabet endda miste sin andenplads til CMA CGM om et par år, lyder det i opgørelsen.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Kinesisk medvind trak Moncler op og Stoxx 600 i rekord
17:03 Fredagens aktier: Lunkne forventninger til Novo trak C25 i rødt
17:01 Fredagens obligationer: Nyt om inflationen i Europa og USA sendte renten ned
16:53 Trump lover at samarbejde med Ukraine og Rusland om at slutte krig
16:15 Bavarian får sænket kursmålet til 260 kr. fra 300 kr. hos Nykredit
16:03 USA: Michigan-indekset steg mere end ventet i september
15:41 USA/åbning: S&P 500 tilbage på rekordsporet efter afdæmpede prisstigninger
15:35 Svigt hos skattevæsenet får rolle i straffesag om udbytteskat
15:26 USA/BI: Nye inflationstal retfærdiggør Federal Reserves store rentenedsættelse
14:27 Lundbeck vil forstå kronisk nervesygdom bedre med nyt studie
14:25 USA/tendens: Beskedne fald i sigte efter ugens tredje rekord
13:27 Skako-kontrakt endelig bekræftet af marokanske OCP
13:25 Europa/aktier: Moncler anfører Stoxx 600 på rekordkurs
12:58 Novo sendt til bunds af JPMorgan: Analytikere ser risiko for Wegovy-skuffelse
12:21 KORR: LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:16 LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:05 Obligationer/middag: Pænt inflationsdyk i Europa tynger renten inden nyt fra USA
11:52 Aktier/middag: Kinesisk medvind til Carlsberg trumfes af tungt fald i Novo
11:15 Lave inflationstal fra Frankrig og Spanien øger væddemål på rentenedsættelse i oktober
11:11 Alm. Brand udpeges som muligt opkøbsmål for Gjensidige af Danske Bank