MT Højgaard Holding A/S: MT Højgaard Danmark tildeles strategisk partnerskabsaftale med Region Hovedstaden

Udgivet den 03-03-2021  |  kl. 10:47  |  

MT Højgaard Holdings forretningsenhed, MT Højgaard Danmark, har vundet Region Hovedstadens udbud af et 4-årigt strategisk partnerskab om bygge- og anlægsarbejder på hele regionens bygningsmasse.

Det forventes, at Region Hovedstaden (Center for Ejendomme) vil indgå aftalen med MT Højgaard Danmark efter udløbet af standstill-perioden.

MT Højgaard Danmark vil løse opgaverne i tæt samarbejde med Kemp & Lauritzen, Rambøll og LINK Arkitekter.

Region Hovedstaden forventer, at omsætningen i det strategiske partnerskab vil ligge i niveauet 1,8-2,2 mia. kr. over 4 år med en årlig opgaveportefølje på 450-550 mio. kr.

Rammeaftalen vil omfatte traditionelle renoveringsopgaver og energieffektiviseringsopgaver, om- og tilbygningsopgaver, herunder klimaskærme, brandtekniske anlæg, ventilation og køling, el, vvs og lignende. Rammeaftalen omfatter tillige planlægning, projektering samt rådgivning i øvrigt. Størstedelen af renoveringsopgaverne forventes udført på regionens hospitaler.

Udbuddet ændrer ikke MT Højgaard Holdings forventninger til 2021, men vil yde et væsentligt bidrag til koncernens langsigtede, bæredygtige udvikling i de kommende år.

Yderligere oplysninger:
Henvendelse til CEO Morten Hansen og CFO Martin Solberg kan ske på telefon +45 22 70 93 65.

Vedhæftet fil

MTHH_Selskabsmeddelelse 16

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk