MT Højgaard/CEO: 2019 bliver et overgangsår

Udgivet den 21-02-2019  |  kl. 16:46  |  

Efter et rædselsår og et tab på over en halv milliard kroner er MT Højgaard på vej ind i en genopretningsfase, hvor indtjeningen vil være afdæmpet. Entreprenørkoncernen venter et driftsoverskud på bare 75 mio. kr. i år ud en omsætning på omkring 7 mia. kr.

- Det er ikke prangende. Det er jeg helt enig i, siger administrerende direktør i MT Højgaard Anders Heine Jensen til Ritzau Finans.

Han overtog chefstolen i november efter Torben Biilmann, der røg ud i august efter en stribe utilfredsstillende resultater blandt andet som følge af problemramte projekter.

Og MT Højgaard er stadig ikke, hvor selskabet gerne vil være i forhold til den ventede indtjening på sin ordrebog på i alt 9,1 mia. kr.

- 2019 bliver et overgangsår. Vi har forskellige engangsomkostninger primært knyttet til implementeringen af vores nye ERP-system. Herudover har vi nogle få tabsgivende projekter, som vi har hensat til, men som vi omvendt ikke får indtjening fra i 2019. Derfor ligger vi lavt, når det kommer til vores forventninger til helåret, siger Anders Heine Jensen.

Spørgsmål: Så hvad vil en tilfredsstillende overskudsgrad på EBIT-niveau være for jer fremadrettet?

- Det afhænger meget af situationen generelt. Et tilfredsstillende indtjeningsniveau vil være "best performance" i markedet. Men når man kigger på mange af vores konkurrenter, så er der også mange, som har været belastet, som vi har, så det er kan man ikke umiddelbart bruge som et benchmark.

- Men vi håber og tror, at vi kan arbejde os stille og roligt op, når vi har været igennem 2019 og har fået bedre styr på kvaliteten i vores tilbudsgivning, så vi ikke længere får dårlige projekter ind og også har fået skabt en solid projekteksekvering, siger Anders Heine Jensen.

Han afviser dog at forpligte sig på et endeligt mål for overskudsgraden.

Tidligere er MT Højgaard gået efter en overskudsgrad målt på resultatet før skat på 5 pct.

- Det er klart, at det når vi ikke i 2019, og det vil vi heller ikke nå i 2020 og 2021, men det er også indlysende, at vi løbende vil arbejde hen mod en højere indtjening, siger Anders Heine Jensen.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov

Tags:  CEO❯  Report❯  Shares❯  main text❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,34%
 
16/05/19

 
6,11%
 
16/05/19

 
5,48%
 
16/05/19

 
4,19%
 
16/05/19

 
1,00%
 
16/05/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder