Mærsk sendes til bunds efter endt havnestrejke
Mærsk-aktierne bliver banket i bund på det danske aktiemarked fredag morgen, efter at en ny aftale har sat en stopper for en stor strejke blandt havnearbejdere på USA's østkyst.
B-aktien i det danske selskab sendes efter en forlænget åbningsauktion ned med 7,9 pct. til 9462 kr. Det er det laveste niveau siden slutningen af april.
A-aktien falder samtidig med 7,5 pct. til 9220 kr.
Strejken blandt havnearbejdere på USA's østkyst sluttede torsdag efter bare tre dage, og det sender fredag transportaktierne i skammekrogen.
Det skyldes, at strejken ikke længere forventes at skabe så store flaskehalse, at containerraterne vil skyde væsentligt i vejret på den lange bane.
Tværtimod ventes overkapacitet blandt rederierne på sigt at sende raterne ned, vurderer Bloomberg Intelligence
Ud over Mærsk får også det tyske containerrederi Hapag-Lloyd ørerne i maskinen fredag morgen.
Den tyske rederiaktie dykker hele 10,8 pct. til 147,20 euro.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1185
- næste ›