Næstdyreste handel på Østerbro: Liebhavervilla har fået nye ejere

Udgivet den 25-03-2020  |  kl. 12:00  |  

Villaen på Rosbæksvej 14 blev solgt tidligere på året, og handlen er med en pris på 37.250.000 kroner den næstdyreste på Østerbro. Foto: Ejendomsmægler Camilla Thouber.

Totalrenoveret. Liebhaveri. Og rendyrket luksus. Det er nogle af de stikord, der gør sig gældende for villaen på Rosbæksvej 14 på Østerbro i København, som netop har fået nye ejere.

Det er den nystartede ejendomsmægler, Camilla Thouber, der har solgt villaen tidligere på året. Og der er ikke tale om en helt almindelig handel.

Villaen, der ligger i Østerbros ambassadekvarter, er nemlig blevet solgt for 37.250.000 kroner, og dermed placerer handlen sig som den næstdyreste på Østerbro.

Tæt på rekordbeløb

En søgning blandt tidligere solgte boliger på Boligsiden viser, at den dyreste handel fandt sted i februar 2011. Dengang var det en 733 kvadratmeter stor villa på Dag Hammerskjölds Allé 26, der blev solgt for 38 millioner kroner.

Den nye villahandel på Rosbæksvej 14 bliver med en salgspris på 37.250.000 kroner dermed den næstdyreste handel på Østerbro.

Den handel, der derefter kommer tættest på det aktuelle villasalg, er en handel fra 2017, hvor en 573 kvadratmeter stor villa på Oluf Palmes Gade 8 blev solgt i juni måned til en salgspris på 34.600.000 kroner.

Luksusbolig og erhverv

De nye ejere af villaen på Rosbæksvej 14 modtog i begyndelsen af marts nøglerne og kunne dermed åbne døren til deres nye hjem.

De kan se frem til en total istandsat og nyrenoveret bolig på 419 kvadratmeter blandet bolig og erhverv plus en fuldt udnyttet tagetage, kælder samt en selvstændig lejlighed, der ligeledes er placeret i ejendommens kælder.

Villaen indeholder tre stuer en suite, et køkkenalrum samt hele ni værelser. Dertil kommer seks toiletter, en erhvervsafdeling, der kan benyttes af familiens voksne medlemmer, imens eventuelle børn kan underholde sig i blandt andet husets gamerafdeling.

Vil du se flere lignende handler fra området, kan du søge blandt solgte boliger på Boligsiden.

Se flere billeder fra boligen her:


Foto: Ejendomsmægler Camilla Thouber


Foto: Ejendomsmægler Camilla Thouber

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

09:19 Aktier/åbning: Unibrew på himmelflugt i konfliktfokuseret marked
09:06 Mærsk kan se rateindeks for containerfragt stige for tredje uge i træk
09:05 Obligationer/åbning: Beskedent rentefald efter missilangreb på Iran
08:26 Aktier/tendens: Unibrew og Mærsk kan gå mod strømmen i ventet rød åbning
08:03 GN får sat kursmålet op af Danske Bank der spår pæn organisk vækst i første kvartal
08:02 Unibrews opjustering ses belønnet med kursstigning på 2-5 pct. hos Jyske Bank
08:00 Antallet af folkepensionister steg i 2023
07:51 Unibrew får hævet anbefaling og kursmål hos ABG efter regnskab med opjustering
07:22 Fransk ISS-konkurrent leverer stærkere end ventet vækst drevet af højere priser
07:12 Israels angreb på Iran udløser markant prishop på olie
07:06 Obligationer/tendens: Udsigt til rentefald efter eskalering af konflikt i Mellemøsten
06:42 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag
06:41 Asien: Massiv risikoaversion sender aktieindeks ud i solide kursfald
06:34 Netflix slog klart markedets forventninger i første kvartal - men aktien faldt
06:34 Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb
06:34 Israelske missiler rammer Iran - medie
06:34 Demant-chef ser mere aktive ældre løfte markedet i USA
06:34 Demant-chef: Stigende tilskud har hjulpet markedet i USA - men ikke som i Europa
06:34 Unibrew-opjusterer indikerer at værste er ovre mener analytikere
06:34 Unibrew med stærkt momentum fra årets start - slår forventningerne