Næsten ingen får Novo-konkurrents billige insulin i USA

Udgivet den 12-08-2019  |  kl. 23:16  |  

Amerikanske Eli Lilly, der på insulin- og diabetesmarkedet, konkurrer med Novo Nordisk, introducerede i marts en ny generisk version af insulinet Humalog, ved navn Lispro, men her fem måneder senerer, er der næsten ingen patienter, som får udskrevet recept på Lispro - selv om det er 50 pct. billigere end originalen.

Det skriver Financial Times.

Lispro tegner sig ifølge de seneste receptdata fra Goodrx for blot 3 pct. af forsikringsbetalingerne af Eli Lillys insulin mod 97 pct. for Humalog.

Årsagen er todelt, skriver avisen, da mange apoteker slet ikke er vidende om, at den billigere version er tilgængelige, ligesom en række patienter ikke kan få den billigere medicin, fordi deres sygeforsikring ikke har taget den med på listen over godkendte præparater, som sygekasserne har aftaler om at stille til rådighed for patienterne.

I USA er insulinproducenterne, Eli Lilly, Novo Nordisk og franske Sanofi, som tilsammen sidder på 90 pct. af markedet, kommet under kraftig kritik for stigende insulinpriser. Prisen på Humalog fra Eli Lilly steg eksempelvis fra 2009 til 2017 med næsten 200 pct. til 274,70 dollar for en dosis, ifølge data fra IBM Watson Health. Lispro koster til sammenligning 140 dollar.

Et nyligt lovforslag fremsat i det amerikanske Senat påpegede i sit resumé, at insulinprisen alene fra 2002 til 2013 blev tredoblet, og fra 2012 til 2016 steg listeprisen på 40 dages forbrug af insulin fra 344 dollar til 666 dollar.

Samme resumé anerkendte dog også de tre medicinalselskabers forklaring om, at en væsentlig årsag til prisstigningerne er, at de store amerikanske indkøbsforeninger har krævet større procentvise rabatter på insulin, hvilket har tvunget insulinproducenterne til at hæve deres listepriser. Til skade for patienter, som ikke er dækket af en sygeforsikring og med en stigning i egenbetalingen for de forsikrede patienters vedkommende til følge.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,45%
 
23/08/19

 
9,21%
 
23/08/19

 
4,50%
 
23/08/19

 
1,69%
 
23/08/19

 
1,02%
 
23/08/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder