Nasdaqs finansdirektør går på pension

Udgivet den 21-10-2020  |  kl. 13:20  |  

Nasdaqs finansdirektør siden 2016, Michael Ptasznik, har besluttet sig for at forlade sit job i starten af februar næste år for at gå på pension.

Det skriver Nasdaq, der driver børser og er leverandør af handel, clearing, teknologi, notering og services til børsnoterede selskaber, i en meddelelse.

Når Michael Ptasznik stopper, vil Ann Dennison, der er ansvarlig for regnskabsføring og sidder i koncerndirektionen, tage over.

- Michael har været afgørende for udviklingen og den succesfulde eksekvering af vores forretningsstrategier, herunder den vigtige rolle, han spillede i at repositionere Nasdaq som en global teknologivirksomhed, siger Nasdaq-topchef Adena Friedman i en meddelelse.

I Nasdaqs øverste ledelse sidder også danske Bjørn Sibbern, der er direktør for alle europæiske aktiviteter i Nasdaq-koncernen.

/ritzau/FINANS

Nicoline Kjelland

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Relaterede nyheder