Natbank: Valutareserven, okt: 146,1 mia kr (+2,7 mia)

Udgivet den 02-11-2001  |  kl. 16:24  |  

Valutareserven er i oktober forøget med 2,7 mia. kr. til 146,1 mia. kr., oplyser Nationalbanken fredag. Forøgelsen afspejler, at Nationalbanken netto har købt valuta for 30,7 mia. kr., og at staten netto har tilbagebetalt lån i udlandet for 0,9 mia. kr.

I årets første ti måneder har Nationalbanken netto købt valuta for 27,9 mia. kr., og staten har netto optaget lån i udlandet for 0,7 mia. kr. Valutareserven
er forøget med 28,6 mia. kr. siden årsskiftet.

Staten havde i oktober et nettofinansieringsbehov på 8,2 mia. kr. Det indenlandske bruttofinansieringsbehov var på 15,8 mia. kr. Der er solgt indenlandske statspapirer for 15,2 mia. kr. Siden årsskiftet har det indenlandske bruttofinansieringsbehov været 46,3 mia. kr., og der er solgt indenlandske statspapirer for 93,1 mia. kr.

Penge- og realkreditinstitutternes nettostilling over for Nationalbanken er i oktober forøget med 3,7 mia. kr. til et tilgodehavende på 16,6 mia. kr.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder