Netcompany tilbage i plus for året forud for næste uges kapitalmarkedsdag

Udgivet den 26-05-2023  |  kl. 17:25  |  
Arkiv: Foto

Efter to dage med en samlet stigning på cirka 10 pct. er aktien i it-selskabet Netcompany tilbage i plus for året - om end et spinkelt et af slagsen på 0,4 pct.

Selskabet kommer i fokus i næste uge, da det torsdag holder kapitalmarkedsdag i sit nye hovedkontor i Strandgade i København, hvor analytikere, investorer og pressen ser frem til at høre nyt om planerne fremad.

Særligt målsætningerne for de kommende år kommer i fokus. Analytiker George Webb fra den amerikanske storbank Morgan Stanley forudser ifølge Bloomberg News, at Nectompany vil melde et mål ud om en årlig gennemsnitlig procentuel vækstrate i perioden 2023-26 på et lavt tocifret niveau opgjort i faste valutakurser.

Det vil sige en vækst i størrelsesordenen 11-13 pct.

Desuden venter analytikeren et mål om en justeret driftsmargin, EBITDA, på minimum 20 pct. i 2026.

Netcompany steg fredag 4 pct. til 295,50 kr. efter et plus på 5,7 pct. torsdag. Dermed er kursen i det højeste niveau siden 24. januar 2023.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder