Netcompany/CEO: Stærk vækst i England rammer marginen

Udgivet den 21-08-2018  |  kl. 09:09  |  
Arkiv: Foto

Netcompanys debutregnskab som børsnoteret virksomhed viser stærk vækst og lever ifølge topchef André Rogaczewski op til de planer, der er lagt.

It-servicevirksomheden, der blandt andet står bag borger.dk, venter stadig et overskud før skat på 213-282 mio. kr. og en organisk omsætningsvækst i toppen af intervallet 20-25 pct.

Dog nedpræciserer Netcompany nu forventningerne til overskudsgraden målt på det justerede driftsresultatet før afskrivninger, EBITA-marginen, til den lave ende af de oprindeligt ventede 24,5-27,5 pct.

- Vi gik ud med et spænd med vores forventninger til vores overskudsgrad, og det vi gør nu, er, at vi præciserer, hvor vi kommer til at ligge.

- Vi har pæn vækst i alle lande, og specielt i England er væksten endnu højere, end vi havde regnet med. Da der historisk set tjenes færre penge (mindre marginer, red.) i England, udvander det os en smule. Men alt i alt må vi konstatere, at det er positivt, at vi vækster, og samlet set rammer vi inden for intervallet, siger André Rogaczewski til Ritzau Finans.

For at følge med har Netcompany desuden måtte bruge flere eksterne konsulenter, hvilket ifølge regnskabet har udvandet den ventede overskudsgrad.

Medregnet et nyligt opkøb i England steg it-serviceleverandørens omsætning til 502,6 mio. kr. i andet kvartal fra 302,3 mio. kr. i samme periode sidste år.

Driftsresultatet før nedskrivninger på goodwill, EBITA, steg til 92,7 mio. kr. fra 71,8 mio. kr., mens bundlinjen vendte til et underskud på 16,6 mio. kr. fra et overskud på 22 mio. kr. i andet kvartal af 2017.

Resultatet er blandt andet belastet af udgifter til børsnoteringen på 26,3 mio. kr.

Netcompany havde også negative finansposter på 65,4 mio. kr. i andet kvartal, blandt andet som følge af ekstraordinære omkostninger til omlægning af lån til lavere renter i forbindelse med børsnoteringen.

VIL UDVIDE FORRETNINGEN

Fremadrettet er det fortsat Netcompanys plan at udvide forretningen, der i øjeblikket tæller Danmark, Norge og Storbritannien. Det vil ske via opkøb. Blandt andet har Sverige, Finland og Holland været nævnt.

- Vi arbejder med det koncept, der hedder "kick-starting organic growth". Det betyder, at når vi går ind i et nyt marked, så går vi ind med et brohoved og vokser organisk derfra. Det gør vi ved at finde virksomheder, der passer godt ind i forhold til de kompetencer vi har behov for, hvorefter vi bygger det langsomt op derfra.

- Så jeg kan ikke komme ind på, hvornår vi føjer et nyt land til, men jeg kan sige, at vi vil gøre det på præcis samme måde, som vi gjorde i Norge og England, siger André Rogaczewski.

Aktien i Netcompany falder med 6,9 pct. til 218,90 kr. fra åbningen tirsdag.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov

Tags:  CEO❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,32%
 
21/08/19

 
7,46%
 
09:14:01

 
4,43%
 
21/08/19

 
2,27%
 
09:14:01

 
1,79%
 
09:14:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder