Nets-ejere tjener stort på skjult aktiefinte - citat

Udgivet den 17-10-2016  |  kl. 06:34  |  

Mens nye aktionærer har tabt et milliardbeløb på Nets' svære børsdebut, har de oprindelige ejere bag noteringen - ud over milliardindtægten på aktiesalget - scoret i omegnen af 80 mio. kr. på aktiens fald, skriver Finans.

Det fremgår ikke af selskabets ellers meget omfattende børsprospekt, at Nets-ejerkredsen dermed har kunnet vinde på både en op- og nedtur for aktien, men Nets bekræfter forløbet over for Finans.

Oplysningerne møder hård kritik fra Dansk Aktionærforening.

- Det er stærkt problematisk. Den sammenhæng burde have været oplyst i prospektet. Det kan være med til at ødelægge tilliden til børsnoteringer, og det er det sidste, der er brug for, for vi har ikke mange af dem i Danmark, siger Leonhardt Pihl, direktør i Dansk Aktionærforening.

Forklaringen på milliongevinsten er, at Nets-ejerne har hyret Deutsche Bank, der via støtteopkøb har haft til opgave at stabilisere aktien og holde hånden under kursen i de første handelsdage. Der er tale om komplicerede transaktioner, der har sikret banken en gevinst, på trods af at Nets' aktiekurs er fortsat med at falde i dagene efter børsintroen den 23. september.

Modsat tidligere tiders kutyme har banken lavet en aftale med Nets om at sende gevinsten på aktiens fald videre til Nets' ledelse og de oprindelige storaktionærer.

Også kapitalforvalteren Carnegie Asset Management har tidligere forholdt sig kritisk til børsnoteringen af Nets. Det ændrer de nye oplysninger ikke på.

- Det animerer til at sætte prisen højt, og som udgangspunkt burde det være oplyst, siger Kim Korsgaard Nielsen, porteføljemanager i Carnegie Asset Management til Finans.

Mathias Stigsgaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,13%
 
20/08/19

 
7,61%
 
12:30:01

 
4,34%
 
20/08/19

 
3,49%
 
12:30:01

 
1,88%
 
12:30:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder