Neurosearch: Nordic Transport Group sidder på en fjerdedel af aktierne

Udgivet den 13-08-2018  |  kl. 16:55  |  
Arkiv: Foto

Transport- og logistikkoncernen Nordic Transport Group (NTG) er kommet op på næsten en fjerdedel af aktierne i den tomme børsskal Neurosearch og arbejder nu videre med planerne om en fusion af de to selskaber, hvilket fører til en rokade i ledelse og bestyrelse hos NTG.

17,83 pct. af Neurosearch-aktionærerne har takket ja til transportselskabets købstilbud, der lød på 4,45 kr. per aktie, og lægger man NTG's egne aktier til, er den samlede ejerandel 22,54 pct.

NTG vil forsøge at købe flere aktier til samme kurs, mens det i mellemtiden vil gå videre med sine børsplaner.

- NTG Holdings intentioner med Neurosearch er som beskrevet i tilbudsdokumentet at fusionere Neurosearch og Nordic Transport Group samt at videreføre selskabet med aktiviteter inden for transportbranchen. Selskabets aktier skal fortsat være optaget til handel på Nasdaq Copenhagen, skriver NTG i en meddelelse.

I den forbindelse sker der en række ændringer i ledelsen og bestyrelsen, hvor administrerende direktør Jørgen Hansen stopper og i stedet bliver næstformand.

Fremadrettet vil selskabet have tre ligestillede direktører. Det gælder Jesper E. Petersen, der er direktør med ansvar for Road & Logistics, Mikkel Fruergaard, direktør med ansvar for Air & Ocean, og Christian Jakobsen som finansdirektør.

Derudover har NTG hyret Finn Skovbo Petersen og Ulrik Ross til bestyrelsen.

/ritzau/FINANS

Aske Muff

Tags:  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,67%
 
14/06/19

 
6,03%
 
14/06/19

 
5,19%
 
14/06/19

 
1,97%
 
14/06/19

 
0,80%
 
13/06/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder