Newcap FY: To væsentlige forhold prægede året - ingen 2020-prognose

Udgivet den 30-03-2020  |  kl. 11:42  |  
Arkiv: Foto

Newcap Holding kom ud af 2019 med et underskud på 78,2 mio. kr.

Det fremgår af selskabets årsregnskab, der er offentliggjort mandag middag.

Newcap Holding, der ikke længere har kundevendte aktiviteter, har i 2019 været præget af to væsentlige forhold. Det er dels gennemførelsen af salget af koncernens forretningsaktiviteter og dels afviklingen af de aktiviteter, der ikke indgik i transaktionen, skriver selskabet i sit regnskab.

- Som følge af beslutningen om salg af koncernens svenske forretningsaktiviteter er resultatet heraf indregnet som resultat af ophørte aktiviteter, lyder det i regnskabet.

På grund af myndighedernes tiltag for at inddæmme spredningen af coronavirus har Newcap Holding besluttet at udsætte selskabets generalforsamling.

En indkaldelse til generalforsamlingen vil snarest muligt ske, når forbuddet mod afholdelse og deltagelse i større forsamlinger bliver ophævet.

Newcap Holding giver ingen forventninger til 2020.

- Som følge af at koncernen ikke længere har kundevendte aktiviteter og at dagsværdien af koncernens earn out-aftaler kan påvirkes af udefrakommende forhold har bestyrelsen valgt ikke at udmelde forventninger til koncernens resultat for 2020, forklarer selskabet i regnskabet.

Tabel over Newcap Holdings årsregnskab for 2019:

Mio. kr. FY 2019 FY 2018
Nettoindtægter 0 0
Resultat af primær drift -9,5 -11,5
Periodens resultat -78,2 -82,8
Udbytte pr. aktie (kr.) 0 0,0

/ritzau/FINANS

Nicoline Lärka Sørensen

Tags:  Report❯  Shares❯  main text❯ 

Relaterede nyheder