Nilfisk/ABG: Skærer 15 pct. af kursmål efter nedjustering

Udgivet den 16-10-2019  |  kl. 20:46  |  

Kursmålet for aktien i Nilfisk er onsdag blevet sænket med 15 pct. til 170 kr. fra førhen 200 kr. af finanshuset ABG Sundal Collier.

Det fremgår af data fra Bloomberg News.

Anbefalingen af aktien fastholdes på "køb" af ABG's analytiker Casper Blom. Det nye kursmål indikerer da også et positivt potentiale på 44 pct. i forhold til lukkekursen onsdag i 117,8 kr.

ABG Sundal Colier har haft en købsanbefaling af aktien i Nilfisk siden slutningen af juni, da kursen på aktien lå i 175,6 kr.

Nilfisk, der producerer rengøringsmaskiner til professionelle, nedjusterede onsdag forventninger til 2019 for anden gang i år. Det er blandt andet en forværring af markedsforholdene i EMEA-regionen, som er skyld i nedjusteringen, oplyste selskabet.

Nilfisk venter nu en negativ organisk vækst på cirka 4,5 pct. i 2019. Før var forventningen en negativ organisk vækst på 1 pct. Der ventes samtidig en EBITDA-margin før særlige poster på cirka 9,5 pct. mod før 11,0-11,5 pct.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  Maintain❯  Research❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Unibrew bragede i vejret i fladt marked
17:42 Trifork-aktionærer vedtager mindre navneændring
17:16 Stoltenberg: Nato enes om at sende mere luftværn til Ukraine
17:06 Unibrew lægger knap 4 mia. kr. til markedsværdi efter største stigning i 15 år
17:04 Fredagens obligationer: Bekymring og rentefaldt vendt til lettelse og rentestigninger
17:03 Fredagens aktier: Unibrew i hovedrollen med største stigning i 15 år efter opjustering
16:42 Amerikansk Widex-chef kan godt se sig i VA igen - men ingen beslutning truffet
16:34 ECB-medlem: Europa kan trykke på renteknappen før USA men forskellen vil kunne mærkes
16:23 American Express tiltrækker kvalitetskunder og slår forventninger i første kvartal
15:57 Ørsted indgår endelig aftale med partner om køb af resten af amerikansk vindprojekt
15:46 USA/åbning: Netflix falder tungt i blandet amerikansk aktiestart
14:18 USA/tendens: Futures retter sig efter store fald tidligt fredag - Netflix i fokus
13:05 Procter & Gamble tjente mere end ventet men skuffer med salget
13:03 Valuta: Usikkerhed styrker schweizerfranc - og yoyo i euro-dollar
12:20 Europa/aktier: Unibrew og L'Oreal til tops i konfliktfyldt aktiemarked
11:56 Obligationer/middag: Bekymringer for situationen i Mellemøsten bag beskedent rentefald
11:44 Aktier/middag: Unibrew i vejret og positiv afsmitning på Carlsberg i negativt aktiemarked
11:37 Unibrew ser fortsat flad volumenvækst trods god start på året
10:25 Unibrew er foran planen: Produktionen i nytilkøbte bryggerier er kommet op i gear
09:45 Iransk embedsmand efter muligt angreb: Ingen planer om gengældelse