NKT A/S 1.-3. kvartal 2024: 25% organisk vækst og operationelt EBITDA i kvartalsvis rekord
Selskabsmeddelelse
14. november 2024
Meddelelse nr. 34
NKT A/S 1.-3. kvartal 2024: 25% organisk vækst og operationelt EBITDA i kvartalsvis rekord
NKT's administrerende direktør Claes Westerlind siger:
- I 3. kvartal 2024 fortsatte vi eksekveringen af højspændingsprojekter i vores ordrebog og de løbende investeringer på tværs af syv af vores fabrikker, hvilket påvirkede de finansielle resultater positivt. Vi leverede tocifret vækst i omsætning for ottende kvartal i træk samt et rekordhøjt operationelt EBITDA på EUR 93 mio. på trods af at være påvirket af engangsomkostninger relateret til integrationen af SolidAl. Vi styrker fortsat vores markedsposition, og som en fokuseret leverandør af kabelløsninger er vi med vores tre forretningsområder godt positioneret til at drage fordel af den robuste efterspørgsel på kabler, som er drevet af omstillingen til vedvarende energi. Dette vil styrke NKT's værdiskabelse over for både kunder og aktionærer.
Finansielle højdepunkter
Mio. EUR | 3. kvartal 2024 | 3. kvartal 2023 | 1.-3. kvartal 2024 | 1.-3. kvartal 2023 | |||
Omsætning* | 657 | 501 | 1.796 | 1.391 | |||
Organisk vækst | 25% | 44% | 27% | 35% | |||
Operationelt EBITDA | 93 | 76 | 254 | 191 | |||
Operationel EBITDA margin* | 14,2% | 15,3% | 14,2% | 13,8% |
* Std. metalpriser
Finansielle forventninger for 2024
De finansielle forventninger for 2024 fastholdes, men NKT forventer nu at afslutte året i den øvre ende af de udmeldte spænd. Omsætningen (i std. metalpriser) forventes at blive cirka EUR 2,33-2,43 mia., og operationelt EBITDA forventes at blive cirka EUR 310-345 mio.
De finansielle forventninger er baseret på flere antagelser, herunder:
Tilfredsstillende eksekvering af højspændingsprojekterStabile markedsforhold i ApplicationsStabil forsyningskæde med begrænsede forstyrrelser og adgang til den nødvendige arbejdskraft, materialer og tjenester
25% organisk vækst og rekordhøjt operationelt EBITDA i kvartalet
I 3. kvartal 2024 udgjorde NKT's omsætning (i std. metalpriser) EUR 657 mio., en stigning på EUR 156 mio. sammenlignet med 3. kvartal 2023, hvilket svarer til 25% organisk vækst. Tidligere investeringer i produktions- og installationskapacitet samt generelt tilfredsstillende eksekvering drev størstedelen af væksten. Applications bidrog med højere omsætning som følge af opkøbet af SolidAl. Service & Accessories bidrog også med højere omsætning, primært drevet af et højere aktivitetsniveau i serviceforretningen.
Operationelt EBITDA steg fra EUR 76 mio. i 3. kvartal 2023 til EUR 93 mio. i 3. kvartal 2024, hvilket er det højeste kvartalsvise operationelle EBITDA i virksomhedens historie på trods af at være påvirket af engangsomkostninger relateret til integrationen af SolidAl. Det højere indtjeningsniveau var primært drevet af tidligere investeringer i Solutions mens alle forretningsområder bidrog med højere EBITDA.
Ved udgangen af 3. kvartal 2024 var NKT's ordrebeholdning af højspændingsprojekter på EUR 11,0 mia. I løbet af kvartalet supplerede NKT sin ordrebeholdning i Solutions med en række relativt mindre ordrer, herunder tillægsordrer til eksisterende projekter.
De frie pengestrømme udgjorde EUR -134 mio. i 3. kvartal 2024, hvilket var drevet af det forventede øgede investeringsniveau forbundet med de igangværende investeringer, samt en negativ pengestrøm fra ændringer i arbejdskapitalen som følge af forskydninger i betalinger relateret til igangværende projekter i Solutions. Ved udgangen af 3. kvartal 2024 opretholdt NKT en robust, finansiel balance med en nettorentebærende gæld på EUR -1.136 mio.
Opførelsen af den nye højspændingsfabrik i Karlskrona skred frem i henhold til tidsplanen i løbet af 3. kvartal 2024. I november 2024 afsluttedes glidestøbningen af beton til det tredje kabeltårn, som dermed nåede sin fulde højde på 200 meter. NKT overvåger og styrer kontinuerligt de forskellige risici og muligheder, der opstår som en del af investeringsprogrammet i højspændingsforretningen.
NKT forpligter sig til at nå netto-nul-udledninger på tværs af værdikæden inden 2050, og i 4. kvartal modtog NKT godkendelse af sit netto-nul-mål fra Science Based Target initiative.
Telekonference
NKT A/S afholder telekonference for investorer og analytikere den 14. november 2024 kl. 10:00 CEST.
Den præsentation, der vil blive brugt under mødet, vil være tilgængelig inden telekonferencens start. Deltagelse kræver tilmelding via investors.nkt.com, hvor mødet også tilgås.
Kontakt
Investorer
Jacob Johansen, Head of Investor Relations
+45 2169 3591 / jacob.johansen@nkt.com
Presse
Louise W. Naldal, Head of Group Communications
+45 2982 0022 / louise.westh.naldal@nkt.com
Vedhæftede filer
Cover letter_Q3_2024_DK_Final NKT_Q3-2024_final_web
\Hugin
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1187
- næste ›