NKT skuffer med omsætningsfald men taber færre penge end ventet

Udgivet den 16-05-2019  |  kl. 08:03  |  

Mens omsætningen i NKT's kabelaktiviteter som ventet gik tilbage i første kvartal, så var der anderledes positivt momentum i indtægterne hos koncernens andet forretningsben, Photonics.

Det fremgår af NKT-koncernens regnskab for første kvartal, der er offentliggjort torsdag morgen.

I kabelaktiviteterne faldt omsætningen opgjort i standardmetalpriser til 205,4 mio. euro fra 254,5 mio. euro i samme periode sidste år, og det operationelle driftsresultat, EBITDA, faldt til minus 2,4 mio. euro fra et plus på 20,4 mio. euro året før.

Til sammenligning havde analytikerne ventet en omsætning på 224,7 mio. euro og et operationelt EBITDA på minus 7,0 mio. euro. Det viser et analytikerestimat indsamlet af selskabet.

- Vores finansielle resultater i første kvartal 2019 var som forventet. Omsætningen i NKT gik tilbage som et resultat af det lavere aktivitetsniveau i Solutions. Dette var som forventet efter det lave niveau af tildelinger af højspændingsprojekter i markedet i 2017 og 2018, siger konstitueret administrerende direktør og finansdirektør Roland M. Andersen i en kommentar.

Han tilføjer, at Photonics-forretningen fastholdt sit vækstmomentum fra 2018, og her steg omsætningen da også til 14,5 mio. euro fra 12,4 mio. euro året før, og det operationelle EBITDA voksede til minus 0,4 mio. euro fra minus 1,5 mio. euro.

Analytikerne havde til sammenligning ventet en omsætning på 14,6 mio. euro og et operationelt EBITDA på minus 0,8 mio. euro.

I forbindelse med regnskabet fastholder NKT-koncernen sine forventninger til indeværende år, hvor der for kabelaktiviteterne ventes en omsætning (std. metalpriser) på cirka 0,9-1,0 mia. euro og et operationelt EBITDA på 10-30 mio. euro.

I Photonics forventes endvidere fortsat en organisk omsætningsvækst på 15-20 pct. og en EBITDA-margin på 15-20 pct.

Tabel for NKT's regnskab for første kvartal af 2019:

Mio. euro NKT Q1 19 NKT Q1 19 (est) Q1 18
Omsætning 294,3 318,2 363,5
Omsætning i std. metalpriser 219,9 239,3 266,9
- NKT 205,4 224,7 254,5
- Photonics 14,5 14,6 12,4
Operationelt EBITDA -2,8 -7,9 18,9
- NKT -2,4 -7,0 20,4
- Photonics -0,4 -0,8 -1,5
Nettoresultat -19 -26,5 -5

* Analytikerestimater indsamlet af NKT

NKT's forventninger til 2019:

Ved Q1 2019 Ved Q4 2018
Omsætning i kabelforretning (std. metalpriser), mia. euro 0,9-1,0 0,9-1,0
Operationel EBITDA i kabelforretning, mio. euro 10-30 10-30
Photonics, omsætningsvækst i % 15-20 15-20
Photonics, vækst i EBITDA i % 15-20 15-20

/ritzau/FINANS

Dan Petersen

Tags:  Report❯  Shares❯  main text❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,05%
 
16/08/19

 
6,36%
 
14:24:02

 
4,32%
 
16/08/19

 
2,25%
 
14:24:02

 
0,20%
 
14:24:02

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder