NKT vil investere ca. 100 mio. euro i udbygning af tre fabrikker

Udgivet den 04-04-2024  |  kl. 10:04  |  
Arkiv: Foto

NKT ser stor efterspørgsel efter kabler til opgraderinger af de europæiske elnet, og det får nu kabelkoncernen til at investere i udvidelse af produktionen af mellemspændingskabler på tre fabrikker.

Investeringerne ventes at beløbe sig til ca. 100 mio. euro, svarende til ca. 746 mio. kr., i de tre fabrikker, der er placeret i Danmark, Sverige og Tjekkiet, fremgår det af en meddelelse fra NKT torsdag.

I Danmark er det fabrikken i Assens, der kan se frem til at blive udvidet for at hjælpe koncernen til at møde den stigende efterspørgsel på mellemspændingskabler.

- NKT er godt positioneret til at understøtte den stigende efterspørgsel på mellemspændingskabler, og vi investerer derfor i yderligere kapacitet for at styrke vores position som en central partner for vores kunder i den grønne omstilling, siger Carlos Fernandez, direktør for forretningsenheden Applications, der dækker lav- og mellemspændingskabler i NKT, i meddelelsen.

I de senere år har Applications optimeret sin produktion på tværs af sine fabrikker for at øge effektiviteten og specialiseringen. Denne proces er nu succesfuldt afsluttet, og forretningen fokuserer nu på kapacitetsudvidelser i mellemspændingsforretningen, skriver NKT.

De igangsatte investeringer vil tilføre kapacitet inden for produktionen af 20-110 kV kabler samt optimere indretningen af fabrikkerne.

- Den nye produktionskapacitet forventes gradvist at være operationel i 2025 og 2026, og investeringerne vil skabe omkring 150 nye arbejdspladser. Investeringerne forventes at understøtte NKT's mellemlange, finansielle ambitioner herunder at levere et afkast af den investerede kapital på over 20 pct., skriver NKT.

I forhold til markedsudsigterne peger NKT på, at EU sigter mod at installere 600 gigawatt solenergi og 440 gigawatt vindkraft inden 2030, og efterhånden som flere sol- og vindmølleparker på land sættes i drift, spiller mellemspændingskabler en afgørende rolle i at forbinde disse nye strømkilder til det eksisterende elnet.

NKT lancerede i maj 2023 det største investeringsprogram i selskabets historie, som vil medføre investeringer på ca. 1 mia. euro til at øge installations- og produktionskapaciteten i koncernens største forretningsben, Solutions.

Solutions omfatter produktion og installation af højspændingskabler, hvor koncernen har en ordrebog på næsten 11 mia. euro.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

12:06 Mærsk og rivaler risikerer havnestrejker: HSBC har bud på hvor stor kapacitet der bindes op
11:56 Aktier/middag: Carlsberg topper indeks i plus på rentehåb og kinesiske lempelser
11:42 Europæiske olieselskaber rasler til bunds med faldende priser
11:28 Regeringsløfte om hjælpepakker sender kinesiske aktier på bedste ugekurs i et årti
11:11 Netcompany får aftale med udenrigsministeriet om it-system
10:40 Ny Commerzbank-topchef varsler første møde med Unicredit fredag og lover mere udlodning-NY
09:34 Ørsteds anbefaling sænkes til "neutral" hos europæisk børshus
09:30 Jyske Bank ser kursfald i september som god anledning til at købe op i Demant
09:27 Obligationer/åbning: Renten dykker let før en stribe af taler fra centralbank-topfolk
09:21 ISS-rivalen Sodexo sendes baglæns af amerikanske opkøbsplaner
09:14 Aktier/åbning: Mærsk og DSV tager teten i grøn start - Coloplast falder som den eneste
09:08 H&M styrtdykker efter skuffende tredje kvartal og opgivet 2024-mål
08:24 Novo Nordisk indgår samarbejde med tysk biotekselskab
08:22 Aktier/tendens: Novo og Mærsk kan trække fokus på dag med mange taler
08:08 Tysk forbrugertillid bliver uventet bedre
07:41 Pandora i opgør med Finanstilsynet over tilbageholdt information
07:14 Obligationer/tendens: En stribe af taler kan sætte retningen
07:10 Råvarer: Oliepriserne står i tomgang efter fald onsdag aften
06:41 Asien: Himmelflugten fortsætte med ufortrøden kraft
06:37 Mærsks asiatiske konkurrenter viser blandede takter torsdag