NKT vil sælge nye aktier for op til 2,74 mia. kr.

Udgivet den 08-06-2023  |  kl. 09:02  |  
Arkiv: Foto

NKT vil sælge en stor portion nye aktier, der skal indbringe op til 2,74 mia. kr.

Det fremgår af et prospekt fra selskabet torsdag.

I alt udbydes lige over 10,7 mio. aktier til en tegningskurs på 255 kr. per aktie.

- Nettoprovenuet skal bidrage til investeringer i produktions- og installationskapacitet, således at NKT kan eksekvere på dens nuværende rekordhøje ordrebeholdning i højspændingsforretningen og for at kunne imødekomme forventet fremtidig efterspørgsel, skriver NKT i en meddelelse.

Eksisterende aktionærer i NKT har fortegningsret, og det kræver fire eksisterende aktier at få ret til at tegne én ny aktie.

Tegningsretterne kan handles fra 12. juni til 23. juni, og tegningsperioden for de nye aktier løber fra 14. juni til 27. juni.

- Enhver tegningsret, som ikke er udnyttet i tegningsperioden, vil bortfalde uden værdi og uden kompensation til indehaveren. Disse resterende tegningsretter kan tegnes af berettigede eksisterende aktionærer i selskabet og kvalificerede investorer i løbet af tegningsperioden, skriver NKT.

NKT oplyste allerede 24. maj, at selskabet havde til hensigt at hente omkring 350 mio. euro - cirka 2,6 mia. kr. - ved at udstede nye aktier.

Ifølge NKT er det forventningen, at nettoprovenuet vil være omkring 2,65 mia. kr. efter fradrag af de estimerede omkostninger og udgifter forbundet med udbuddet, hvis alle nye aktier tegnes.

NKT-aktien falder ved åbning tirsdag 0,7 pct. til 420,80 kr.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Svenske banker trak ned - dyk i amerikanske olielagre sendte indeks i fald
17:04 Onsdagens aktier: DSV trak markedet i rødt med Novo - GN i plus for fjerde dag
17:00 Onsdagens obligationer: Renten endte i højeste niveau i år - steg på øget risikovillighed
16:39 USA: Olielagre tager markant og overraskende dyk
16:08 Lego-rival stiger massivt oven på regnskab
15:42 USA/åbning: Tesla tager teten i grøn åbning med masser af regnskabsnyt
15:12 Cbrain fastholder forventningerne - første kvartal er på linje med planerne
14:40 Boeing har luft under vingerne efter mindre end ventet negativ pengestrøm
13:51 USA/tendens: Tesla speeder op før åbning i ventet grøn onsdag
13:08 Valuta: Yen nær interventionsniveau
12:26 Europa/aktier: Svenske banker sender sektor ned - chipaktier i optur i positivt marked
11:44 Obligationer/middag: Renten stiger ekstra efter tyske tal
11:35 Aktier/middag: DSV og bankerne får høvl - Novo er med til at trække i rødt
10:37 Topchef: DSV har taget markedsandele på tværs af forretningen
10:18 Tyskland: IFO-indekset slog forventningerne klart i april
10:03 DSV-aktien falder tungt: Skuffelse over aktietilbagekøb og indtjening vurderer analytiker
10:02 Tyskland: IFO-indekset slog forventningerne klart i april
10:01 Topchef i Ringkjøbing Landbobank: Pres på enkelte kundegrupper trods stærk kreditkvalitet
09:39 Danske bankaktier dykker efter skuffende regnskaber fra Handelsbanken og SEB
09:22 Ringkjøbing Landbobank-topchef: Kurs mod toppen af prognosen efter stærkt kvartal