NKT/Jyske: Manglende ordrer giver dårlig visibilitet ind i 2019

Udgivet den 15-05-2018  |  kl. 09:33  |  
Arkiv: Foto

Umiddelbart blev resultatet i NKT for første kvartal som ventet, men hvis man justerer for engangsomkostninger, er det operationelle driftsresultat under forventningerne i markedet.

Det vurderer analytiker i Jyske Bank Janne Vincent Kjær over for Ritzau Finans.

Indtjeningen blev stort set som umiddelbart ventet, men renset for lidt mindre end ventede omkostninger til integration af ABB og omkostninger til de strukturelle initiativer, som selskabet de er i gang med at implementere, så lander det 9 pct. under det ventede, vurderer hun.

Hun fremhæver også, at vejret har påvirket.

- Specielt mellemspændingforretningen er påvirket af vejrliget og det ramme specielt forretning i Sverige, hvor der er høj margin, oplyser Janne Vincent Kjær.

Hun understreger dog, at første kvartal sæsonmæssigt er et svagt kvartal og ser det positivt, at NKT fastholder forventningerne.

Det bekymrer hende, at den store kabelforbindelse mellem Danmark og Storbritannien, Viking Link, er blevet udskudt.

Ordrebeholdningen falder med 120 mio. kr. til 640 mio. kr.

- Visibiliteten er meget lav, og det kommer til at påvirke i 2018. Det vidste vi godt, men det trækker også spor ind i 2019, påpeger analytikeren og tilføjer:

- Til en vis grad kompenseres den faldende ordrebog af tiltag til at mindske omkostningsbasen med 10 mio. euro, men jeg havde hellere set større visibilitet i ordrerne.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen

Tags:  Research❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,67%
 
09:56:01

 
3,81%
 
09:56:01

 
3,77%
 
09:56:01

 
3,35%
 
19/07/19

 
1,61%
 
09:56:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder