NNIT A/S: NNIT indgår aftale med SDC A/S

Udgivet den 21-01-2019  |  kl. 09:00  |  

Pressemeddelelse

NNIT indgår aftale med SDC A/S

NNIT og SDC indgår aftale om drift af flere end 6.000 it-arbejdspladser for den finansielle sektor i Norden.

København, 21. januar 2019 - NNIT A/S, har indgået en aftale om at drive it-workstations for SDC A/S, som betjener pengeinstitutter og finansvirksomheder i Danmark og de øvrige nordiske lande.

SDC har underskrevet en kontrakt med den førende danske leverandør af it-services og rådgivning.

Aftalen betyder, at NNIT over de næste fem år vil håndtere daglig drift, vedligeholdelse og opdatering af flere end 6.000 it-arbejdspladser i den finansielle sektor i Norden. Herudover overtager NNIT med aftalen al håndtering af Citrix.

NNIT's arv og solide fodfæste i regulerede industrier er blevet en vigtig faktor for samarbejdet med SDC, forklarer Jacob Hahn Michelsen, Senior Vice President, NNIT:

"It- sikkerhed og compliance er altafgørende for moderne bankvæsen, der som troværdig forretningspartner for sine kunder må leve op til krav og regulering fra de tilsynsførende myndigheder."

Marianne Nielsen, direktør Drift & Infrastruktur i SDC:

"Det er afgørende, at vi kan tilbyde vores kunder et professionelt og moderne koncept for it-workstations. Det gælder både den eksisterende kundekreds og de mange nye nordiske kunder, der søger mod SDC. Vi ser i NNIT en stabil og stærk partner, der kan understøtte dette behov."

SDC A/S er moderselskabet i SDC-koncernen, hvis hovedaktiviteter omfatter udvikling, vedligehold samt fællesindkøb af it-systemer og relaterede ydelser til flere end 120 pengeinstitutter i Norden. Koncernen er ejet af sine kunder og brugere, som udgøres af et stort antal mindre og mellemstore pengeinstitutter i Danmark, Sverige, Norge, Færøerne og Finland. SDC A/S omsatte i 2017 for 1,4 mia DKK.

NNIT A/S har gennem det seneste årti arbejdet for kunder i finanssegmentet såsom PFA og Danske Bank og indgik senest (i december 2018) en aftale med AP Pension.

Udover finanssektoren fokuserer NNIT A/S på innovative og robuste løsninger til life-sciences-sektoren internationalt samt kunder i den private samt offentlige sektor, herunder driften af tredje generation af NemLog-in, den succesfulde offentlige løsning til digital selvbetjening, som er med til at gøre Danmark til et af verdens mest digitaliserede lande. NNIT A/S har flere end 3.200 medarbejdere globalt.

 
********

Yderligere oplysninger

Helga Heyn, NNIT Communications, +45 30 77 81 41, hhey@nnit.com

Sille Stener, Områdechef, Communication & Business Sevices, SDC, +45 44 65 71 11, sist@sdc.dk

Om NNIT

www.nnit.com

Om SDC

https://www.sdc.dk

Vedhæftet fil

20190121 SDC DA

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder