NNIT A/S: NNIT udvider samarbejdet med PANDORA

Udgivet den 29-12-2016  |  kl. 09:00  |  

Pressemeddelelse

NNIT udvider samarbejdet med PANDORA

Ny kontrakt føjer flere ydelser til NNITs samarbejde med det globale smykkefirma, der udvides med applikations-support på MS Dynamics AX.
                                               
København, 29. december 2016 - NNIT, en førende leverandør af it-services og konsulentydelser, udvider samarbejdet med PANDORA.

Den nye aftale betyder, at NNIT fremover vil yde applikations-support til en af dansk erhvervslivs største installationer på MS Dynamics AX.

PANDORA designer, fremstiller og markedsfører håndforarbejdede og moderne smykker af høj kvalitet til tilgængelige priser. Smykkerne forhandles i mere end 100 lande fordelt på seks kontinenter via ca. 9.000 forhandlere, herunder mere end 2.000 konceptbutikker. Siden maj 2016 har NNIT håndteret PANDORAs it-drift, herunder den globale, delte it-platform, der kører ERP-systemet, Dynamics AX.

Udover en robust it-platform leverer NNIT direkte support til butikker og kontorer over hele verden. Den nye aftale føjer applikations-support inden for MS Dynamics AX til samarbejdet. Den nye kontrakt tegner sig for et højt, tocifret millionbeløb (DKK) og løber initialt over de næste 4,5 år.

I NNIT har vi valgt en partner, som understøtter vores fremtidige vækst gennem levering af højkvalitets it-services, siger Peter Cabello Holmberg, it-direktør i PANDORA.

Aftalen med NNIT er del af PANDORAs bestræbelser på at etablere en skalerbar og robust platform, der understøtter en af dansk erhvervslivs største ERP-installationer. Salgsdirektør og Senior Vice President i NNIT, Jacob Hahn Michelsen, siger:

Kontrakten med PANDORA markerer NNIT's solide aftryk på det danske marked for Dynamics AX-serviceydelser. Med vores internationale organisation kan vi levere den 24/7 support til stabile og sikre systemer, som er nødvendig for vore globale kunder.

********

Yderligere oplysninger:
Helga Heyn, NNIT Communications, +45 30 77 81 41, hhey@nnit.com

About Pandora
PANDORA designer, fremstiller og markedsfører håndforarbejdede og moderne smykker af høj kvalitet til tilgængelige priser. PANDORAs smykker sælges i mere end 100 lande fordelt på seks kontinenter via ca. 9.000 forhandlere, herunder mere end 2.000 konceptbutikker.

PANDORA blev stiftet i 1982 og har hovedkontor i København. PANDORA beskæftiger på verdensplan over 18.000 medarbejdere, hvoraf ca. 12.000 arbejder i Gemopolis i Thailand, hvor virksomheden fremstiller sine smykker. PANDORA er noteret på NASDAQ Copenhagen. I 2015 udgjorde PANDORAs samlede omsætning DKK 16,7 mia. (ca. EUR 2,2 mia.). For yderligere oplysninger henvises til www.pandoragroup.com.

Om NNIT
NNIT A/S er en af Danmarks førende leverandører af it-services og rådgivning. NNIT A/S leverer en bred vifte af it-services og -løsninger til sine kunder, primært inden for life-sciences-sektoren i Danmark og internationalt samt til kunder inden for kundegrupperne public, enterprise og finans i Danmark. NNIT A/S har flere end 2.600 medarbejdere globalt. www.nnit.com

NNIT udvider samarbejdet med PANDORA


This announcement is distributed by Nasdaq Corporate Solutions on behalf of Nasdaq Corporate Solutions clients.
The issuer of this announcement warrants that they are solely responsible for the content, accuracy and originality of the information contained therein.
Source: NNIT A/S via Globenewswire

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder