NNIT A/S: NNIT vinder kontrakt hos Sund & Bælt-koncernen med fokus på ny teknologi

Udgivet den 26-11-2018  |  kl. 08:00  |  

Pressemeddelelse

NNIT vinder kontrakt hos Sund & Bælt-koncernen med fokus på ny teknologi

Faste forbindelser i verdensklasse kræver udnyttelse af nye teknologier, hvilket it-platformen skal kunne favne. Det statsejede holdingselskab opgraderer derfor sit ERP-system til skyen og har indgået kontrakt med NNIT og datterselskabet SCALES.  
                                                              
København, 26. november, 2018 - NNIT A/S har indgået aftale med Sund & Bælt Holding A/S om at ruste selskabets it-platform til dets digitale transformation.

Det danske, statsejede holdingselskab, som ejer og driver de faste forbindelser over Storebælt og Øresund inklusiv BroBizz samt med tiden Femern Bælt, ønsker at digitalisere driften af de store anlæg i samarbejde med eksterne teknologipartnere.

Udnyttelse af Big Data, kunstig intelligens, robotter samt sensorteknologi kræver en it-platform, der favner digital innovation. Sund & Bælt-koncernens Enterprise Ressource Planning (ERP) løsninger skal derfor opgraderes til den nyeste cloudbaserede version med integration til tredjepartsprodukter.

Ifølge rammeaftalen lægger koncernen ansvaret for opgradering, udvikling, vedligehold og drift af selskabets it-platform i hænderne på NNIT gennem de næste op til fire år.

Aftalen er speciel i det danske it-landskab, fordi leverancen involverer tæt samarbejde mellem to forskellige enheder: NNIT som en stor og velkonsolideret leverandør af digital transformation og robust it-drift samt datterselskabet SCALES, en gazelle der fokuserer 100% på Microsofts cloudbaserede ERP-systemer.

NNIT købte SCALES i maj 2017 for at blive Danmarks ledende partner og leverandør af serviceydelser til Microsoft Dynamics 365. SCALES har vundet adskillige af Microsofts partnerpriser og været nomineret gentagne gange gennem de seneste fem år.

I udbudsprocessen har Sund & Bælt Holding lagt stor vægt på beskrivelsen af det hold, der skal løfte opgaven. Medarbejderne har således spillet en stor rolle for Sund & Bælt Holdings valg af NNIT, forklarer Jacob Hahn Michelsen, Senior Vice President, NNIT:

"I et marked, som er udfordret af knaphed på dygtige it-folk, kan vi garantere et stærkt team af fagpersoner med dyb indsigt i de forretningskritiske systemer. At kunne stille med de rette, kvalificerede mennesker er fortsat en vigtig faktor for digital transformation, innovationsparate platforme og robust drift."

Mikkel Hemmingsen, administrerende direktør, Sund & Bælt, siger om aftalen:

"Vores ambition er at sætte nye standarder for effektiv drift af brugerbetalt infrastruktur, ved at udnytte den nyeste teknologi til gavn for rejsende. Derfor er det afgørende at holde vores it-platform ajour, så vi har høje forventninger til den værdi, opgraderingen vil skabe og ser meget frem til at arbejde sammen med NNIT."

Det offentlige udbud begyndte i juni 2018, hvor i alt fire leverandører blev inviteret til at byde på opgaven. NNIT leverede tilbuddet med den bedste balance mellem kvalitet og pris.  Kontrakten andrager et estimeret mindre, tocifret DKK millionbeløb. Kontraktens varighed er 24 måneder, og rammeaftalen kan forlænges til en maksimalt samlet længde på fire år.

Som førende leverandør af it-services og rådgivning fokuserer NNIT A/S på innovative og robuste løsninger til life-sciences-sektoren internationalt samt kunder i den private samt offentlige sektor, herunder driften af tredje generation af NemLog-in, den succesfulde offentlige løsning til digital selvbetjening, som er med til at gøre Danmark til et af verdens mest digitaliserede lande. NNIT A/S har flere end 3.100 medarbejdere globalt.

********

Yderligere oplysninger
Helga Heyn, NNIT Communications, +45 30 77 81 41, hhey@nnit.com

Lene Gebauer Thomsen Kommunikationschef, Sund & Bælt,  +45 21 70 44 50, lgt@sbf.dk

Om NNIT
www.nnit.com

Om Sund & Bælt

https://sundogbaelt.dk/organisation/

Vedhæftet fil

20181126 SB DK

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

06:34 Nu er det Novo-konkurrents tur: Udsolgt af vægttabsmedicin flere steder i USA
06:34 JPMorgan-analytiker: Ingen grund til rentenedsættelser i USA lige nu
06:34 Carlsberg får løftet kursmålet med 12 pct. hos Morningstar
06:34 Ørsted træffer endelig investeringsbeslutning for Sunrise Wind
06:32 Asien: Japanske aktier stiger i regional handel uden ensartet retning
06:32 Valuta: Yen synker til 34 årig bund og katalyserer stærk verbal intervention
06:32 USA/T-bond: Succesfuld obligationssalg pressede renten tilbage til start
06:32 USA/lukning: Vendte rundt til minus - Nvidia trak ned, Tesla steg
06:30 Kalender med link - onsdag den 27. marts
17:55 Europa/aktier: Banker løftede Stoxx 600 i rekord
17:47 SP Group: Bestyrelsesformand køber aktier gennem selskab for knap 1,2 mio. kr.
17:14 Tirsdagens aktier: Genmab og banker trak op - Mærsk faldt efter broulykke i USA - KORR
17:10 North Media: Koncernchef sælger aktier for over 2,3 mio. kr. og udnytter optioner
17:09 Tirsdagens obligationer: Små rentefald efter dag med skuffende forbrugertillid i USA
17:03 Tirsdagens aktier: Genmab og banker trak op - Mærsk faldt efter broulykke i USA
16:24 Analysehus: Skibskollision i USA kan bringe genforsikring i spil
15:12 Valuta: Euro lettere styrket og yoyo i pundet
15:04 USA: Forbrugertilliden dykker overraskende
14:54 Amerikansk donutkæde stryger til vejrs efter aftale med McDonald's
14:42 USA/åbning: Trump Media stiger 42 pct. i børsdebut - og små indeksplusser fra start