NNIT Q1: Bekræfter stort fald i overskudsgraden

Udgivet den 14-05-2019  |  kl. 08:49  |  
Arkiv: Foto

It-selskabet NNIT sætter tirsdag morgen endelige tal på det skuffende første kvartal, som i sidste uge fik selskabet til at nedjustere forventningerne til sin samlede overskudsgrad for hele året.

Toplinjen udviklede sig ellers pænt i januar, februar og marts, hvor omsætningen steg til 750 mio. kr. fra 699 mio. kr. i den tilsvarende periode sidste år.

Til gengæld faldt driftsresultatet (EBIT) til 46 mio. kr. fra 61 mio. kr., og dermed blev overskudsgraden reduceret til 6,1 pct. fra 8,7 pct. i første kvartal 2018.

Den tilbagegang fik i sidste uge NNIT til at nedjustere forventningerne til hele årets overskudsgrad til 8-9 pct. fra tidligere 10-10,5 pct.

Forventningerne om en omsætningsvækst på 3-6 pct. i faste valutakurser blev fastholdt, og i tirsdagens regnskab gentager NNIT udmeldingerne fra i sidste uge.

NEDGANG I FORRETNINGEN HOS NOVO NORDISK BAG SVAG UDVIKLING

Det er særligt forretningerne med hovedkunden, Novo Nordisk, der også stadig ejer en stor del af NNIT, som har givet mindre overskud, oplyste NNIT i sidste uge.

- Det handler om fald i overskuddet i forretningen med Novo Nordisk. Selv om vi har turbo på de andre dele af forretningen, så er Novo stadig en stor kunde, der udgør en tredjedel af forretningen, sagde Per Kogut, der er administrerende direktør i NNIT, til Ritzau Finans i forbindelse med nedjusteringen.

- Vi kommer til at kunne se det på de tal, vi kommer med i nærste uge, at det har givet os sådan et stort hul, fortsatte direktøren.

I første kvartal voksede omsætningen fra Novo Nordisk til 258,8 mio. kr. fra 256,1 mio. kr. i første kvartal sidste år, hvor sammenligningsbasen endda var lav, oplyser NNIT tirsdag.

Samtidig har marginerne i den del af forretningen været lavere, hvilket rammer den samlede overskudsgrad hårdt.

Tabel for NNIT's regnskab for første kvartal af 2019:

Mio. kr. Q1 2019 Q1 2018 FY 2018
Omsætning 750 699 3007
EBITDA 111 123 555
EBIT 46 61 307
Nettoresultat 40 46 236

NNIT's forventninger til 2019:

% Ved Q1 2019 9. maj Ved FY '18:
Omsætningsvækst, faste valutakurser 3-6 3-6 3-6
Overskudsgrad 8-9 8-9 10-10,5

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Report❯  Shares❯  main text❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
22:00:01

 
8,97%
 
17:00:01

 
8,06%
 
17:00:01

 
4,22%
 
17:30:01

 
3,78%
 
17:30:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder