NNIT vinder stor it-aftale med Radius Elnet

Udgivet den 08-11-2019  |  kl. 12:40  |  
Arkiv: Foto

NNIT, der er leverandør af it-services og konsulentydelser, er blevet tildelt en femårig aftale med mulighed for forlængelse i op til tre år af Ørsted Sales and Distribution.

Det skriver selskabet fredag middag i en meddelelse til fondsbørsen.

- Aftalen vedrører it-infrastruktur, drift inklusive cloud for Radius Elnet, en ny kunde inden for enterprise-segmentet. Stand-still perioden udløber ti dage fra dags dato, hvorefter kontrakten kan underskrives, lyder det i meddelelsen.

Aftalen repræsenterer et samlet beløb i omegnen af 200 mio. kr. og øger NNIT's backlog for 2020, men får ikke selskabet til at justere forventningerne til 2019.

/ritzau/FINANS

Nicoline Lärka Sørensen

Tags:  Shares❯ 

Relaterede nyheder