NNIT/CEO: Opkøb er også fremover et tema - men intet på programmet

Udgivet den 24-04-2019  |  kl. 11:37  |  
Arkiv: Foto

It-selskabet NNIT har med købet af det schweiziske konsulenthus Halfmann Goetsch Partner (HPG) foretaget tre opkøb de seneste 24 måneder. Opkøb er også fremover et tema, men der er ikke noget på bedding lige nu, fortæller topchef Per Kogut.

- Vi køber, når der er et behov, en kandidat og et match. Lige nu har vi ikke noget på programmet. Vi skal sikre, at tingene bliver integreret. Vores to forrige opkøb har været meget succesfulde, og det forventer vi også, det her bliver, fortæller han.

Købet af det schweiziske konsulenthus blev offentliggjort onsdag morgen. Prisen lyder på 8,55 mio. schweizerfranc, svarende til lige knap 56 mio. kr. En earn out-aftale kan dog løfte købesummen med op til 2,85 mio. schweizfranc - eller 18,6 mio. kr.

HPG leverer it-konsulentydelser med fokus på regulatoriske it-krav til især medicinalvirksomheder. Det er kompetencer, som ifølge Per Koget er enormt værdifulde for NNIT.

- Der er it-virksomheder og konsulenthuse med tusinder af medarbejdere, mens andre har færre specialister. Det her er et klart eksempel på opkøb af specialister, som rammer flere spændende ting på vores strategiske rejse.

- Også inden for pharma-industrien bliver flere og flere dele af arbejdet digitaliseret. Pharma har mange myndighedskrav, så i takt med digitaliseringen skal det sikres, at for eksempel datakvaliteten er i orden. Det er HGP gode til, siger han.

Derudover peger topchefen også på, at selskabets geografiske placering har været en medvirkende årsag til opkøbet:

- HPG har meget at gøre i de to områder, vi allerede er i - Basel og Frankfurt. Så der er også et geografisk aspekt i opkøbet, som er vigtigt. Vi bliver større i "vores" områder i stedet for at være spredt ud over mange byer, fortæller han.

HPG blev etableret i 2008 og har hovedkvarter i Basel, Schweiz. Det har mere end 70 eksperter på lønningslisten. Per Kogut vurderer, at der vil gå op mod et års tid, før at HPG er integreret i NNIT.

Opkøbet ændrer ikke på NNIT's forventninger til årets resultat i faste valutakurser. Selskabets omsætning ventes dog at blive løftet med 1,25 pct.point som følge af købet.

NNIT-aktien stiger onsdag formiddag med 1,2 pct. på børsen i København til en pris på 176,00 kr.

/ritzau/FINANS

Oliver Sønderbye Therp

Tags:  Director❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
20/09/19

 
7,91%
 
20/09/19

 
7,71%
 
20/09/19

 
4,22%
 
20/09/19

 
3,24%
 
20/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder