Nordea: F1-rente på 1,59 % efter 1. auktionsdag

Udgivet den 01-12-2010  |  kl. 12:34  |  

Den første af i alt 8 auktionsdage er nu overstået, og det foreløbige resultat er en F1-rente på 1,5869%, mens S1-renten (uden afdrag) endte på 1,5714%.

Det skriver Nordea.

Dermed er der indtil videre udsigt til en mindre rentebesparelse for F1-låntagerne til næste år i forhold til i år, hvor F1-renten har været på ca. 1,7%.

Ydelsen for et F1-lån (med afdrag) på en mio. kr. efter skat står til at ende på 3.375 kr. pr. måned.

Ydelsen for et S1-lån (uden afdrag) på en mio. kr. efter skat står til at ende på 1.191 kr. pr. måned.

- Alt i alt er auktionerne kommet godt fra start, og det er positivt for dansk økonomi, at der er udsigt, at F1-låntagernes rådighedsbeløb bliver gødet lidt til næste år af endnu lavere renter. Det endelige resultat er dog langt fra i hus endnu med 7 auktionsdage tilbage, hvor der fortsat kan ske meget i disse turbulente tider, skriver Nordea.

Der er mulighed for dagligt at følge med i auktionerne ved at gå ind på http://www.nordea.dk/nyrente    og tryk på knappen Auktionsresultater.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder