Norwegian udfordret af stærk euro og dyrt brændstof i Q1

Udgivet den 20-03-2018  |  kl. 17:33  |  
Arkiv: Foto

Første kvartal er ikke gået helt som planlagt for flyselskabet Norwegian.

Selskabet er blevet udfordret af dyrt flybrændstof og en euro, der er styrket mere end selskabet havde regnet med. Det oplyser selskabet i en meddelelse i forbindelse med gennemførelsen af en aktieemission, der har sendt 1300 mio. norske kroner i frisk kapital til selskabet.

Selskabet justerer i den forbindelse forventningerne til 2018. Nu forventer selskabet omkostninger per enhed inklusive afskrivning for hele året på 0,415 til 0,42 norske kroner. Tidligere lød forventningen på 0,405-0,41 norske kroner.

Selskabet forventer tadig vækst i sædekapaciteten (ASK) for 2018 på 40 pct.

- Højere brændstofpriser og en stærkere euro har haft negativ indvirkning på omkostningerne. Gennemsnitsprisen på jetbrændstof i første kvartal af 2018 er indtil videre 12 pct. højere end det, man regnede med i selskabets forventninger. Euroen er 8 pct. stærkere, skriver Norwegian i meddelelsen.

Norwegian forventer en omsætning på 7,1 mia. norske kroner i første kvartal.

Den nye kapital fra emissionen, der svarer til lidt over 1 mia. danske kr., skal bruges til at øge konkurrenceevnen og til at beskytte nuværende og kommende investeringer, skriver selskabet i en meddelelse.

/ritzau/FINANS

Mathias Hagemann-Nielsen

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
18/07/18

 
0,00%
 
03:37:01

 
0,00%
 
18/07/18

 
0,00%
 
03:37:01

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder