Novo: Fransk selskab skal puste nyt liv i kræftmiddel

Udgivet den 06-06-2017  |  kl. 07:31  |  
Novo Nordisk - Hovedkontor

Novo Nordisk har kort før weekenden solgt rettighederne til en lægemiddelkandidat med potentiale til behandling af kræft og inflammatoriske sygdomme til det franske biotekselskab Innate Pharma.

Ifølge aftalen modtager Novo 40 mio. euro (knap 300 mio. kr.), hvoraf 2,8 mio. euro lægges kontant, mens 37,2 mio. euro afregnes i form af nye aktier i Innate Pharma, oplyser det franske biotekselskab i en meddelelse.

Novo er desuden berettiget til op til 370 mio. euro i udviklings og regulatoriske milepæle samt salgsmilepæle, skriver Innate. Endelig vil Novo modtage tocifrede procenter af salget, hvis lægemidlet kommer på markedet.

Novo har i forvejen udført to fase 1-studier med det nu solgte antistof ved navn IPH5401 til behandling af leddegigt.

Efter udstedelsen af nye aktier vil Novos ejerandel i Innate Pharma stige fra 10,3 pct. til mellem 14,6 og 15,8 pct., skriver Innate.

Novo besluttede i 2014 lukke for sin satsning inden for inflammatoriske sygdomme og har siden indgået aftaler for nogle af lægemiddelkandidaterne.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,13%
 
20/08/19

 
7,61%
 
11:57:01

 
4,34%
 
20/08/19

 
3,48%
 
11:57:01

 
1,85%
 
11:57:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder